---

Når NEWPUB kan samle 3.000 personer med alskens kompetencer indenfor litterær produktion, så skyldes det, at flere og flere forfattere vælger selvudgivervejen, men også har indset, at de har brug for hjælp til at få et kvalitetsprodukt på markedet. Det er ud af dette behov, at fællesskabet er opstået og vokser.

---

Når Bogforum 2018 i Bella Center Copenhagen i dagene 26. til 28. oktober modtager over 40.000 besøgende samt 1.000 mediefolk, vil mange af dem sikkert bemærke, at en af de største stande hedder NEWPUB, og at man her kan tale direkte med forfatterne. Men hvad de nok ikke vil lægge mærke til, er den helt specielle type virksomhed som NEWPUB repræsenterer.

Omkring 3.000 danskere med kompetencer indenfor alle facetter af litterær produktion arbejder sammen i det uformelle fælleskab NEWPUB. Fællesskabet, der i 2011 blev startet af forfatteren Karsten Pers, tæller i dag konceptudviklere, forfattere, redaktører, korrekturlæsere, tegnere, trykkerier, grafikere, IT-nørder, fotografer, lydfolk, marketingfolk, mikroforlag og distributionsfolk. 

Formålet med fællesskabet er primært at udgive bøger (trykte, elektroniske og lyd) direkte til læserne (altså udenom de etablerede forlag).

Hvorfor?

Fordi det er muligt, og fordi det giver god mening.

Men også fordi de etablerede forlag ikke er relevante for mange forfattere, fordi de er et fordyrende mellemled og (ikke mindst) fordi de for det meste må give de fleste forfattere den kolde skulder.

En forfatter har ikke brug for et nej

Alle forfattere ønsker at skrive bøger, der kan købes og læses af interesserede forbrugere. Hun har en fortælling, som hun må dele med verden. Og hun er overbevist om, at verden vil have gavn af historien. Forfatteren vil derfor finde en vej til sine potentielle læsere.

Tidligere krævede det, at forfatteren skulle finde et forlag, som ville udgive hendes bøger og langt de fleste forfattere (specielt de ukendte og de debuterende) fik et kort og ubegrundet nej tak.

De fik et nej, fordi forlaget ikke kunne se en fremtidig forretning i forfatterens værk. Investeringen i redaktion og udgivelse ville næppe kunne tjenes hjem. Herefter måtte forfatteren løbe en masse forlag på dørene, indtil hun fandt et, der kunne se potentialet og ville investere i alle de processer, der omdanner en forfatters manuskript til en færdig bog, som læseren bliver opmærksom på, køber og anbefaler til andre. Mange forfattere fik aldrig det ja.

At finde et forlag til at udgive sin bog svarer lidt til at finde en investor til sin forretningsidé. De, der arbejder med seed-funding, vil vide, at for hvert ja investorerne giver, har de også givet hundredvis af nej’er. Fordi ideen allerede er virkeliggjort af andre, fordi den er dårlig, fordi den bliver dårligt præsenteret, fordi man ikke tror på iværksætterens potentiale, eller fordi man ikke har tid eller penge til at investere i flere ideer lige nu. Professionelle investorer har mange projekter i deres pipelines og siger langt oftere nej, end de siger ja.

Selv med den meget omhyggelige udvælgelse vil langt størstedelen af investeringerne alligevel fejle. Og det betyder, at en investor er nødt til at forlange et meget højt potentielt afkast af alle sine investeringer, fordi den succesfulde skal, ud over at finansiere den løbende udvælgelsesproces, også kompensere for dem, der ikke går så godt.

Sådan må det nødvendigvis være, når man skal påtage sig en betydelig risiko. Og sådan er mekanikken også bag forlagsvirksomhed.

Forlag bruger mange ressoucer på at screene ideer og manuskripter før de siger nej, og den indsats har den enkelte forfatter jo intet ud af. En forfatter har ikke brug for et nej, men har brug for hjælp til at få sit manuskript udviklet, skrevet, udgivet og markedsført. Den forfatter, der får et ja og bliver en succes, er nu med sin bog med til at finansiere forlagets omkostninger til at sige nej og også til at finansiere de bøger, der så alligevel ikke sælger så godt.

Internettet og informationteknologi

Selv en trykt bog er i det store hele et digitalt produkt, og derfor er omkostningerne til både produktion, distribution og markedsføring af bøger raslet ned i takt med udviklingen af internettet og informationsteknologien.

Mange af de omkostninger, som forfatteren tidligere skulle bruge forlaget til at finansiere, har informationsteknologien stort set elimineret. 

Når en læser for eksempel køber en bog på Amazon, går der automatisk en ordre af sted til en avanceret kopimaskine, som trykker et enkelt eksemplar, der samme dag pakkes og sendes af sted. En bog på 250 sider koster cirka 20 kroner i trykkeomkostninger (print-on-demand). Det kan gøres meget billigere, hvis man trykker flere eksemplarer ad gangen, men hvis bogen sælges for 100 kroner (eksklusiv moms) er dækningsbidraget på 80 kroner, hvoraf forfatteren hos Amazon får 60%, ganske tilfredsstillende.

Købes bogen rent digitalt, er der slet ingen trykke- og forsendelsesomkostninger (hvorfor digitale bøger typisk er prissat til 65% af den trykte udgave).

Amazon og de andre internetbaserede bogportaler har fjernet nødvendigheden af at have et forlag og en boghandler imellem forfatteren og læseren. At fjerne to mellemled mellem producent og kunde indebærer gigantiske omkostningsbesparelser.

Ved salg af 10.000 bøger er der i ovennævnte eksempel en god halv million tilbage til forfatteren.

Der sælges fortsat mange bøger gennem de fysiske boghandlere, men også her har internettet givet mulighed for, at man som forfatter selv kan sørge for distributionen. Firmaer som IngramSpark både trykker og distribuerer til boghandlere over hele verden og i Danmark tilbyder DBK og Dafolo distribution af selv meget små oplag.

Bøger skal fortsat markedsføres og bringes til potentielle læses kendskab. Jo flere penge man kan investere i markedsføring desto flere bøger sælges der. Hvis ellers forfatteren er kendt i forvejen. Derfor er de etablerede forlag tilbageholdende med at investere i markedsføring af ukendte debuttanter og nicheprodukter.

Men internettet og de sociale medier har muliggjort at markedsføringen af specielt nichebøger kan ske helt uden at skulle investere i annoncer og traditionel promovering. Mere herom lidt senere i denne artikel.

Et godt produkt kræver mere end en forfatter

Et forlag har udover trykning, distribution og markedsføring også betjent sine forfattere med konceptsparring, redigering, korrekturlæsning, omslagsdesign og opsætning. Uden disse kompetencer kommer der næppe et godt produkt ud i den anden ende.

I dag bliver de nævnte kompetencer imidlertid udbudt på freelancebasis og kan købes af forfatteren selv. En virksomhed som Skriveværkstedet har således specialiseret sig i at have alle kompetencerne samlet under et tag. Og her er der endda tale om freelancere, der er vant til at arbejde sammen.

I NEWPUB fællesskabet kan man købe konceptsparring, en redaktør, korrekturlæsere, omslagsdesignere, layoutere og alle de andre kompetencer, der skal i spil for at sikre et kvalitetsprodukt.

Selv gode produkter sælger sjældent sig selv

Har du nogen sinde købt en bog skrevet af en kendt forfatter, udgivet på et kendt forlag og blevet slemt skuffet?

Det har jeg, og det understreger blot hvilken betydning markedsføringen har. 

Det kræver markedsføring at få sin bog ud til læserne, men det behøver ikke at være den type markedsføring, der lægges bag Ken Folletts og Dan Browns bøger.

Som selvudgiver er kravet til styksalget langt lavere, end hvis et etableret forlag skal påtage sig opgaven. Det er forskellen i omkostningsstrukturen, der gør forskellen. Det er blandt andet derfor at selvudgivere kan opnå succes på selv meget små budgetter.

Med en beskeden pengeindsats, men til gengæld med en god portion knofedt, kan en forfatter selv nå ud til sine potentielle læsere. Det kræver, at man enten sætter sig ind i principperne bag markedsføring via de sociale medier eller finder en freelancer, der kan hjælpe. Men det er en aktivitet som lykkedes lagt bedre, hvis det er forfatteren selv, der står som afsenderen, end hvis opgaven overlades til et reklamebureau.

Forlaget og anmeldelsen som kvalitetsstempel

En af mine gode venner, der er dr. phil. i litteratur har ikke meget til overs for hele selvudgiverbølgen. Set med hans øjne er forlagene et vigtigt led i at sikre lødigheden i litteraturen og holde de værste amatører og dilettanter for døren.

Men når man diskutere en bog med sine venner og bekendte, så kan ingen af dem huske på hvilket forlag en given bog er udkommet. Eller om den i det hele taget er udkommet via et forlag.

For langt de fleste læsere betyder det intet.

Om det betyder noget for de profesionelle anmeldere, kan jeg ikke vide, men selv deres anmeldelser er ved at miste betydning. Andre læseres anmeldelser, som man kan finde på de sociale medier, vejer tungere. Og netop disse har forfatteren selv meget bedre mulighed for at påvirke. Hvis ikke indholdet, så i det mindste antallet.

Uden penge gør det ondt

Naturligvis er det muligt at skrive en bog og udgive den uden at investere i konceptsparring, redigering, korrekturlæsning, opsætning med videre, men det kommer der altså meget sjældent noget godt ud af.

Min pointe er blot, at den investering selvudgiveren skal gøre, er langt mindre end den et forlag skal gøre. Da samtidigt forfatteren får en langt højere royalty (60-65%) af salget, ligger nulpunktsomsætningen for selvudgivere betydeligt under forlagenes.

Men det kræver, at forfatteren kan rejse midler til den første udgivelse. Her er en forfatter i samme båd som alle andre iværksættere, der i øvrigt langt overvejende også selv finansiere deres opstart. 

Man skal synes, at det er sjovt selv at have fat i alle trådene. Er det ikke tilfældet, bliver det ikke en fornøjelig oplevelse.

Når NEWPUB kan samle 3.000 personer med alskens kompetencer indenfor litterær produktion, så skyldes det, at flere og flere forfattere vælger selvudgivervejen, men også har indset, at de har brug for hjælp til at få et kvalitetsprodukt på markedet. Det er ud af dette behov at fællesskabet er opstået og vokser.