Factfulness: Ten Reason We’re Wrong About the World – And Why Things are Better Than You Think


For den, der ønsker at basere sine holdninger og handlinger på fakta, er denne bog svær at komme uden om.


Jeg stiftede kendskab til Hans Rosling i 2007, da jeg første gang så videoen fra hans TEDtalk. Udover den særdeles underholdende præsentation, blev jeg også påmindet om, hvilken bias vi er udstyret med, og som alt for ofte fører til, at vi træffer helt forkerte konklusioner. Oplevelsen førte til, at jeg altid har min iPhone i lommen og hurtigt kan facttjekke, når jeg hører eller læser noget, som jeg synes forekommer mistænkeligt eller som jeg ikke ved er rigtigt eller forkert. Jeg må erkende, at det har “ødelagt” mange af den type diskussioner, hvor deltagerne ikke kender de faktiske forhold, og derfor argumenterer for hvad de tror og mener.

Vi tager fortsat fejl

Halvvejs igennem bogen deltog jeg i et litterært arrangement, hvor en række deltagere skulle præsentere bøger, som de fandt særligt læseværdige. Jeg præsenterede bl.a. Factfullness og lagde ud med at bede deltagerne besvare de samme spørgsmål, som Hans Rosling indledte sine foredrag med. Resultaterne var helt på linje med forfatterens erfaringer. Der blev systematisk svaret forkert på stort set alle spørgsmål. Vores opfattelse af verdens tilstand er fortsat hele ude af trit med virkeligheden.

Hvorfor?

Det gode ved bogen, der er velskrevet og let læselig, er, at den går mange skridt videre end blot at konstatere, at vores viden om verdens tilstand er forældet og fejlagtig. Den forklarer også, hvorfor det forholder sig sådan, hvilke konsekvenser det har, og hvad vi kan gøre for at stå bedre rustet, når vi udsættes for den tsunami af informationer, som medierne og andre kilder bombarderer os med.

“It is pretty much a journalist’s professional duty to make any given event, fact, or number sound more important than it is.” (Citat fra bogen.)

Hvis vi alene baserer vores opfattelse af verden omkring os på de informationer, som nyhedsmedierne forsyner os med, så vil vi til evig tid have et nærmeste systematisk forvrænget billede af virkeligheden. Også når vi ser helt bort fra decideret fake news! Nyhedsmedierne gør en dyd ud af at viderebringe de dramatiske undtagelser, og selv om informationerne nok er nogenlunde korrekte, så danner de tilsammen et fortegnet billede af helheden.

Indsats kræver indsigt

Hans Rosling giver talrige eksempler på hvordan manglende indsigt, overfladiskhed og utålmodighed fører til beslutninger og initiativer, der kan gøre stor skade. “Just do it” og “vi må gøre noget” mentaliteten, der skal demonstrere handlekraft, udføres ofte på et tyndt grundlag. Når de manglende eller negative resultater foreligger, er verdens opmærksomhed allerede flyttet et andet sted hen. Men kan man fastholde opmærksomheden og grave lidt dybere opdager man hastværkets omkostninger.

Forfatteren er rundhåndet med at dele sine egne fejltagelser og forklarer grundigt, hvilke konsekvenser de havde. At lære af egne fejl er naturligvis vigtigt, men vi skulle meget gerne også kunne lære af andres.

Generaliseringer og paralleller

Fra min tid i gymnasiet husker jeg specielt lærernes store indsats for at få os til at forstå at generaliseringer er livsfarlige. De leder ofte ikke kun til forkerte slutninger, men til direkte livstruende slutninger.

Nogle af historiens mest grelle eksempler stammer fra Nazi-tiden (jeg er netop ved at læse Ian Kershaws fabelagtige Hitlerbiografi, der indeholder utallige eksempler på, hvor farligt det er at overlade magten til personer, der ved hjælp af propaganda selv kan fabrikere hvordan virkeligheden opfattes.).

Adolf Hitler tv. og præsident Paul von Hindenburg. Arkivfoto fra 21. marts 1933.

Ildspåsættelsen af Rigsdagen i Berlin i februar 1933, der angiveligt var udført af en person med kommunistisk baggrund, fik præsident Hindenburg til at acceptere Nazisternes krav om helt at forbyde kommunistpartiet og dermed få udelukket alle deres repræsentanter fra parlamentet. Det banende vejen for, at Hitler, der netop var blevet rigskansler, kunne få Hindenburg til at udstede et dekret, der i praksis afskaffede det parlamentariske demokrati og førte til diktatur. Da et mord på en tysk diplomat i Holland i 1938 blev blevet begået af en person med jødisk baggrund, var det nok til, at man i Tyskland kunne få tusindvis af mennesker til at udsætte hele den jødiske befolkning for uhørte overgreb og ydmygelser (Krystalnatten). 

På trods af hvad historien burde have lært os, bliver vi ved med at generalisere. Nok fordi det er en nem måde, hvorpå vi kan bibeholde vore fordomme og meninger, uden at vi behøver at sætte os ind i detaljerne, lære noget nyt og tænke et par trin videre.

Hans Rosling er ude i samme ærinde og konkluderer:

“And, maybe most unfortunate of all, it [generalisations] can make us jump to conclusions about a whole category based on a few, or even just one, unusual example….Wrong generalizations are mind-blockers for all kinds of understanding.”(Citat fra bogen.)

Hans historie, om at fordi mange sårede soldater blev kvalt i deres eget opkast, når de lå på ryggen, så blev det tidligere anbefalet, at også små babyer skulle lægges på maven, viser, hvor farligt det er at drage paralleller uden først at undersøge forholdene nærmere. Det viste sig nemlig, at når babyer lægges på maven, så øges risikoen for vuggedød betydeligt. Babyer har i modsætning til sårede soldater en refleks, der får dem til at rulle om på siden, når de gylper. Mange babyer døde som følge af den parallellisering.

Don’t jump to conclusions

For den, der ønsker at basere sine holdninger og handlinger på fakta, præsenterer bogen en solid fremgangsmåde. De 10 tommelfingerregler til at gennemskue nyhedsstrømmen og anlægge en sund og kontruktiv skepsis kan sammenfattes således:

  1. Når der præsenteres forskelligheder (fattig/rig, sund/rask, fri/ufri etc.), så tjek hvordan alt det indimellem ser ud.
  2. Forvent altid dårlige nyheder. Det sælger flest aviser og fastholder flest seerer, men er ikke repræsentativt for, hvad der sker i verden.
  3. Ikke alle tendenser fortsætter liniært ind i fremtiden. Tjek løbende fakta.
  4. Frygt og risiko er ofte helt ude af trit. Vurder den reelle risiko.
  5. Forhold præsenteres ofte i et forskruet perspektiv. Tjek proportionerne.
  6. Vær altid på vagt, når der generaliseres.
  7. Selv små ændringer kan bringe store bidrag over tid.
  8. Der findes aldrig “en enkelt årsag.” Vi elsker simple forklaringer og simple løsninger, men de findes ikke.
  9. Pas på med at placere ansvar og skyld. Der er altid flere lag af deltagere i vigtige hændelsesforløb.
  10. Selv ting, der skal gå hurtigt, haster ikke mere, end at vi må finde løsninger, der faktisk løser problemet. At vise handlekraft har ikke i sig selv nogen værdi.

Factfulness: Ten Reason We’re Wrong About the World – And Why Things are Better Than You Think.

Titel: Factfulness: Ten Reason We’re Wrong About the World – And Why Things are Better Than You Think.
Antal sider: 352
Forfattere: Hans Rosling, Ola Rosling og Anna Rosling Rönnlund
Forlag: Sceptre
Udgivelsesdato: 3. april 2018
Priser: EUR 9.99 inkl. moms (Kindle)
Anbefaling: Kan varmt anbefales til alle med interesse for samfundsforhold.
Anmeldelser: Bogen har fået mange gode anmeldelser i medierne og blandt læserne.

En kommentar til “Factfulness: Ten Reason We’re Wrong About the World – And Why Things are Better Than You Think

  1. Pingback: De fem bedste bøger jeg læste i 2018 | Om iværksætteri, forretningsudvikling og internationalisering

Skriv et svar

Dette site bruger Akismet til at reducere spam.