---

Havde Bad Blood været fiktion, ville mange læsere havde dømt plottet for urealistisk. At narre så mange prominente mennesker så længe ville ikke kunne ske i virkeligheden.

Men det gjorde det.

---

En af grundene til, at jeg ikke læser så mange fiktive spændingsromaner, er, at der skrives bøger som Bad Blood: Secrets and Lies in a Silicon Valley Startup. Igen og igen overgår virkeligheden fantasien. Havde Bad Blood været fiktion, ville mange læsere havde dømt plottet for urealistisk. At narre så mange kendte og (formentlig) intelligente mennesker så længe ville ikke kunne ske i virkeligheden.

Men det gjorde det – ved højlys dag.
Og det er ikke sidste gang, det kommer til at ske.

Bad Blood er historien om Theranos, et Silicon Valley startup, hvis karismatiske kvindelige grundlægger Elizabeth Holmes på 15 år nåede at rejse tæt på en milliard dollars fra prominente investorer inklusive Rupert Murdoch, fik navne som Henry Kissinger i sin bestyrelse, blev udnævnt til Ambassadør for Globalt Iværksætteri af præsident Obama, før The Wall Street Journal med dybdeborende journalistik fik sat en proces i gang, der endte med at dokumentere, at det hele ikke alene byggede på løgn, falskneri, bøllemetoder og bedrageri, men også bragte menneskeliv i fare.

Hvordan kunne det ske?

Det kunne det, fordi Theranos havde alle de rigtige attributter, som Silicon Valley og alle andre iværksættermiljøer for den sags skyld elsker og kontant leder efter med lys og lygte.

Disruption er kodeordet

En god Silicon Valley idé skal helst være disruptiv. Det vil sige, at den skal trække tæppet væk under en allerede etableret industri. En disruptiv idé har set med investorøjne flere attraktive egenskaber:

1. Den løser et allerede erkendt behov
2. Den tilbyder et overlegent pris/ydelsesforhold
3. Den henvender sig til et enormt marked
4. Den kan via et markant bedre pris/ydelsesforhold udbredes meget hurtigt.
5. Den der kommer først rydder ofte bordet

Idéer der har disruptionpotentiale har øjeblikkeligt venturekapitalisternes opmærksomhed. Fordi der er langt imellem, at de opstår, og fordi de skal kompensere for alle de investeringer, der går galt. De sidste er der også i Silicon Vally langt flest af.

Red verden

Har en idé både potentialet til at underminere en hel industri og samtidigt løse en humanitær opgave, er der ingen grænser for hvilken opmærksomhed, den kan tiltrække.

Silicon Valley er vuggen for store kommercielle successer, hvis bidrag til menneskeheden kan ligge på et lille sted. Google, Facebook, Twitter, AirBnB og Uber er gode eksempler herpå.

Derfor er der altid efterspørgsel efter noget, der både kan kaste store overskud af sig og uomtvisteligt gavne menneskeheden. Dem er der langt imellem, så når der endelig dukker en op, bliver opmærksomheden skærpet.

En kvinde i toppen

Silicon Valley har med god grund ry for at være en mandsdomineret verden. Det passer ikke godt med dens egen liberale selvforståelse. Hvis de kreative markedskræfter gives frit spil, skulle det gerne udmønte sig i mangfoldighed og komme hele samfundet til gode. Det gør det bare ikke.

En stor forretningsidé, der kommer fra en ung kvinde, er derfor i udgangspunktet særlig interessant.

Større end gud

Iværksættermyterne bæres frem af karismatiske personligheder, der evnede at tænke ikke blot stort men gigantisk. Med jernvilje og stædighed trodsede de al modgang, al modvilje og al modstand for til sidst at sejre, ændre verden og blive så rige, at de ikke behøvede at arbejde i tusind år.

Personer som Bill Gates, Elon Musk, Richard Branson og især Steve Jobs er forbillederne. De er superintelligente og evner ikke blot at se ind i fremtiden, næh de skaber den selv.

At spotte dem, inden de bliver store, er udfordringen og opgaven. Lykkes det, kan man investere tidligt og få del i helt vanvittigt attraktive afkast. Gode indikationer er personernes evne til at tænke meget stort og deres helt enestående evne til at præsentere ideen, så den er nem at forstå. Hvis andre omtaler personen positivt, og man kan kan læse om vedkommende i de store blade og på anerkendte blogs, så er det også både nemmere og hurtigere selv at nå til samme konklusion.

Start with why

Hvis noget skal være gigantisk, så skal det vedkomme milliarder af mennesker. Det skal være drevet af et højere formål end blot at tjene penge. Det skal være bæredygtigt. Der skal naturligvis bruges mange penge på at realisere visionen, men det at tjene penge til sig selv kommer i anden række. Det er formålet, visionen, missionen og det store “WHY?” der driver personen og projektet.

Formlen er: Først skal man identificere det altruistiske WHY. Det skal helst være noget der uomtvisteligt gavner menneskeheden. Herefter skal man hurtigt og letforståeligt kunne forklare sit HOW, altså hvordan man leverer den store vision. Og først derefter skal man forklare sit WHAT, som er det produkt eller den ydelse, man reelt leverer.

Theranos havde det hele

Da den meget flittige, begavede og velformulerede 19-årige Elizabeth Holmes i efteråret 2003 besluttede at droppe ud af sit studie på Standford Universitetet, var det fordi hun under et ophold i Singapore tidligere på året havde arbejdet med at analysere prøver fra potentialle SARS-ofre. Det var en besværlig, langsommelig og dyr affære. Det måtte kunne gøres hurtigere, nemmere og billigere.

På samme måde som det havde været muligt at få store computere nedskaleret til mikroprocessorer, der både fyldte og kostede en brøkdel, måtte det også være muligt at udvikle analyseapparater, der kun krævede en meget lille mængde input og samtidigt kunne udføre mange flere analyser på en gang. Ved at sammenkoble en række teknologier udviklede Elizabeth Holmes sin idé til et meget lille apparat, der ved hjælp af et par dråber blod fra kun et prik i fingeren ville være i stand til hurtigt at foretage en lang række analyser. Hun viste sin professor, i hvis laboratorium hun var studentermedhjælper, sine notater. Han var behørigt benovet. Benovet over hendes ambition, energi, initiativ og evne til at overskue flere teknologier. Selve apparatet lå udenfor hans fagområde, men Elizabeth var i særklasse en usædvanlig student.

Med en konceptbeskrivelse på 25 sider, der omfattede et apparatet, som skulle ud i alle hjem og medvirke til hurtigere at diagnostisere sygdomme og dermed redde menneskeliv, fik hun via familiemedlemmer og venner kontakt til velhavende investorer, der sammenlagt skød et par millioner dollars i projektet. Og da tekonologimagasinet Red Herring i slutningen af 2005 tildelte virksomheden, der nu hed Theranos, titlen The Hottest Startup in The Valley var vejen banet til et af dette århundredes største svindelnumre.

Stålsat, kompromisløs og godkendt

At Elizabeth var stålsat og kompromisløs i sin mission for med sit apparat at ville redde menneskeheden blev set som et af to afgørende forhold for de mennesker, det lykkedes hende at vinde for sin sag. Det andet forhold var, at nogen før dem allerede havde sagt god for hende og projektet.

Stort set ingen kunne gennemskue, om det også var realistisk at udvikle et sådant apparat, men da først professoren havde sagt god for hende (han blev tilknyttet Theranos som konsulent og fik et vederlag på 1/2 million dollars om året), og de første kendte investorer, herunder Larry Ellison fra Oracle, havde lagt deres penge på bordet, så måtte der da være noget om snakken.

Trin for trin fik Elizabeth via sit netværk kontakt til mere kendte personer, der igen gav kontakt til endnu mere kendte personer, der til sidst førte til en ærespost som Ambassadør for Globalt Iværksætteri hos præsident Obama. Da hendes bestyrelse bestod af folk som Henry Kissinger, James Mattis, Bill Perry, George Shultz, Dick Kovacevich, Riley Bechtel og Gary Roughead var hun  en af USAs mest velconnectede iværksættere.

Anerkendelsens logik

Det ene magasin efter det andet kronede hende til årets iværksætter og hurtigt blev hun fast inventar på talerlisten ved de store tech-konferencer. Her talte hun om sine visioner (sit WHY) mere end om sine produkter og sin teknologi (sine WHATs), og det var jo også det, tilhørene kom for at opleve.

På samme måde som hun fik tilført sig selv og sin virksomhed opmærksomhed og anerkendelse, stod investorerne nærmest i kø for at komme med på vognen. Frygten for ikke at komme med på eventyret oversteg langt risikoen for, at projektet ikke ville lykkedes.

Den geniale forretningsmodel

Et lille billigt apparat, der kan udføre 240 tests på blot et par dråber blod fra en finger og levere resultaterne markant hurtigere end eksisterende metoder, kan finde anvendelse i talrige sammenhænge. Men at det skulle være supermarkeder som Safeway og drogstores som Walgreens, der blev sat ind i forretningsmodellen var intet mindre end en genistreg.

Safeway og Walgreens var detailhandelskæder udsat for stort pres, og de ledte med lys og lygte efter innovative metoder til at kunne hamle op med den stigede konkurrence fra ikke mindst ehandelen. Ved at indrette blodprøvetagningsfaciliteter i deres forretninger, kunne de tilbyde  kunderne en livsvigtig service, der i sig selv kunne være indtægtsgivende, men som også ville tiltrække nye kunder. Samtidigt var Safeway og Walgreens kendte navne og i stand til at lægge meget store beløb på bordet for at få rettighederne til at anvende Theranos teknologi. Walgreen betalte således en innovation fee på $100 millioner samt ydede et lån på $40 millioner, mod at Theranos til gengæld forpligtede sig til at levere et antal apparater (der langt fra var færdigudviklede) på en bestemt dato.

Via sine relationer med de højest rangerende generaler og admiraler i det amerikanske forsvar fik Elizabeth Holmes skabt interesse for sit apparat til indsats i felten. Selv om der blev lagt pres på fra oven, lykkedes det dog aldrig Theranos at få indgået en aftale med USAs væbnede styrker. De personer, der skulle validere hendes teknologi, gennemskuede manglen på substans og trådte på bremsen. Da der sad så mange generaler og admiraler i bestyrelsen for Theranos, troede alle andre imidlertid, at sådanne aftaler allerede fandtes.

Korthuset ramler

Ligeså visionær, charmerende og veltalende som Elizabeth Holmes var udadtil, ligeså diktatorisk, uempatisk, humørsyg, intrigant, paranoid og nådesløs var hun indatil. Selvom hendes apparat teknisk set ikke var muligt at udvikle, så gjorde hendes ledelsesfacon det helt umuligt at nå bare tilnærmelsesvis et stykke af vejen (da korthuset ramlede kunne apparatet udføre 15 af de 240 tests, som virksomheden påpstod at kunne klare). For at holde skibet flydende valgte hun i stedet at lyve og snyde.

Mens hun på den ene side investerede enorme mængder af tid på at udbygge sit offentlige  image som wonderwoman, brugte hun med hjælp fra et af USA’s mest velrenomerede advokatfirmaer stort set al sin øvrige tid på at bygge vandtætte skodder i sin egen organisation og til investorerne, så ingen andre end hun selv og hendes kæreste (der også var firmaets Chief Operating Officer) havde det fulde overblik. Begrundet med nødvendigheden af skulle beskytte virksomhedens forretningshemmeligheder, lykkedes  det hende, at holde alle andre interessenter uvidende om, at hendes apparat ikke fungerede, og at det var helt uvist, hvor langt tid det ville tage, og hvor mange penge det ville koste at nå i mål.

Med en skyhøj personaleomsætning vil det per definition på et eller andet tidspunkt føre til problemer, og det er da også en whistleblower blandt de tidligere medarbejdere, der slår de første sprækker i lakken.

Artiklen i The Wall Street Journal

Artiklen om Theranos, der bringes i The Wall Street Journal den 16. oktober 2015, har været meget længe undervejs. Journalisten, John Carreyrou, der også er bogens forfatter, fik første gang nys om problemerne i februar samme år. Udover en meget grundig research, skal han og the WSJ imidlertid bruge ikke så lidt tid på at kæmpe med Theranos’ advokater, der sætter alle sejl til for at få bremset hans arbejde og forhindret hans artikel. Alene den del af bogen er en nervepirrende beskrivelse af, hvordan det kan forløbe, hvis man vil drive forretning i USA. Det er ikke for sarte sjæle og kan kræve meget dybe lommer, også når man har sandheden på sin side.

Resten af historien og mange flere detaljer kan du finde i John Carreyrou fantastiske bog. Den er meget grundigt researchet, velskrevet og omhandler begivenheder, man ikke i sin vildeste fantasi kan forstille sig forekommer i virkeligheden.

Men det gør de altså. Igen og igen.

Bad Blood: Secrets and Lies in a Silicon Valley Startup

Titel: Bad Blood: Secrets and Lies in a Silicon Valley Startup
Antal sider: 532
Forfattere: John Carreyrou
Forlag: Knopf
Udgivelsesdato: 21. maj 2018
Priser: $15,21 som ebog eller $13,51 som gammeldags papirbog.
Anbefaling: Kan varmt anbefales til alle med interesse for iværksætteri og erhvervsforhold.
Anmeldelser: Bogen har fået over 1.000 gode læseranmeldelser.