Den menneskelige dimension


At trænge ind på nye marker kræver forretningsudviklere med en iværksættertankegang. Det gør potentialet, hvorfra du kan rekruttere, yderst beskedent.


Der er et forhold, der sjældent tages højde for i bøger og artikler om international forretningsudvikling.

Nemlig det vi kan kalde den menneskelige dimension.

Ganske få individer afgør, om din plan lykkes eller ej. Især når du er en lille forretning.

Hvis der er et udsagn, der skal forklare mislykkede internationale projekter, som jeg hører oftere end noget andet, så er det at, vi havde sat de forkerte folk på projektet. Jeg er opmærksom på, at det kan være en dårlig undskyldning fra ledelsen selv, der skal dække over sløseri, ringe dømmekraft eller utilstrækkelig opfølgning, men at finde, rekruttere og holde på de forretningsudviklere, der kan indfri dine internationale ambitioner, er svært.

Forudsat at du har et konkurrencedygtigt produkt, og at timingen er på din side, så afhænger din succes primært af kvaliteten af dine forretningsudviklere. Dygtige forretningsudviklere kan gøre et godt produkt til en stor succes, mens dårlige forretningsudviklere kan køre selv det bedste produkt i grøften. Hvordan afgør du, hvem der er dygtige og hvem der ikke er, før du går i gang?

When you are a nobody

Når du er fuldstændig ukendt, har få eller ingen referencer og ikke er nævnt i rapporter fra brancheanalytikere, kræver det en bestemt type af personer at få kunder og partnere i andre lande til at lytte til dig for til sidst overbevise dem om at bruge eller videresælge dit produkt.

At trænge ind på nye marker kræver forretningsudviklere med en iværksættertankegang. Det gør potentialet, hvorfra man kan rekruttere yderst beskedent.

Talentpuljen, der kan opbygge en international forretning fra bunden af er begrænset. Ikke mange har lyst til at arbejde for et ukendt firma med et ukendt produkt, få er parate til at løbe risikoen for pletter på CVet, og endnu færre har det brede kompetencesæt, der kræves. Som jeg nævner flere steder i min kommende bog, Going Global on a Shoestring, vil selv den mest omhyggeligt forberedte plan ikke overleve mødet med virkeligheden, hvilket betyder, at du er afhængig af nøgtern feedback fra dine forretningsudviklere, for derefter at beslutte og gennemføre korrigerende handlinger.

Derfor har jeg i bogen afsat et helt kapitel til at diskutere, hvad internationale forretningsudviklere gør, hvordan de ser ud, hvordan du finder dem, hvordan du får dem om bord og hvordan du holder på dem.

Cliff hanger: Du finder dem ikke ved at poste et opslag på LinkedIn.

Læse mere om Going Global on a Shoestring.

Skriv et svar

Dette site bruger Akismet til at reducere spam.