Internationale bestsellere – idé og tilblivelse

---

Dette er den tredje artiklen i serien om, hvordan jeg laver internationale bestsellere.

---

• Artikel 1: Sådan laver du en international bestseller.
• Artikel 2: De fire hovedaktiviteter i tilblivelsen af en bestseller

---

Når jeg skriver om at finde frem til en idé til en bestseller og gennemføre dens tilblivelse, er jeg nødt til at holde mig til, hvordan jeg selv griber opgaven an. Min profession er ikke at hjælpe andre med at skrive bøger, så derfor har jeg kun erfaring med mine egne. Hvis du har brug for hjælp til idé og tilblivelse, så findes der bøger og kurser om emnet, ligesom adskillige freelancere tilbyder individuel hjælp.

Du kan også melde dig ind i NewPub netværket, som har en meget aktiv Facebookgruppe. Her kan du stille spørgsmål til og dele erfaringer med andre forfattere og aktører i branchen.

Som jeg var inde på i den forrige artikel, så tager mine bøger udgangspunkt i afsætningsmæssige udfordringer i små og mellemstore softwarevirksomheder.

Faktisk er emnefeltet endnu smallere, for jeg skriver kun om B2B (business to business) området og kun om de såkaldte enkeltsidede forretningsmodeller, hvor virksomhederne sælger et produkt som kunden betaler for. Endvidere inkluderer mine bøger – i modsætning til stort set alle andre businessbøger – den internationale dimension.

Hvis du beskæftiger dig med forretningsudvikling, markedsføring, salg, kundesupport og ledelse indenfor de nævnte områder i en mindre eller mellemstor B2B softwarevirksomhed, så er mine bøger per definition relevante.

Når jeg kategoriserer mine bøger som hørende hjemme i how-to genren, så skyldes det ikke, at jeg påstår, at der findes én metode til at skabe succes. Tværtimod understreger jeg igen og igen, at det gør der ikke. Også her adskiller mine bøger sig fra stort set alle andre businessbøger, der enten påstår eller kraftigt antyder, at de anviser en vej til succes. Med det udgangspunkt skuffer jeg de læsere, der er på jagt efter METODEN. Til gengæld får jeg mange positive tilbagemeldinger fra andre læsere, der sætter pris på mit udgangspunkt: Hvad der virker for mig, behøver ikke at virke for dig, og hvad der ikke virker for mig, kan godt virke for dig.

Mine bøger er derfor idésamlinger med eksempler på, hvordan man kan gribe det an, herunder hvad jeg selv og andre har haft held og mindre held med.

Research

Research er en vigtig del af tilblivelsesprocessen. Den foregår på tre niveauer:

1. Læsning af andre bøger om samme emne (hvis de findes)
2. Læsning af artikler om samme emne
3. Interviews

Læsning af bøger

Jeg læser cirka 50 bøger om året, hvoraf langt de fleste er non-fiction. Det er ikke alle bøger, jeg læser færdig. Synes jeg, at de er dårlige, lægger jeg dem til side. Hvis der går et par år mellem mine udgivelser, når jeg altså at få læst omkring 100 bøger. Så mange findes der ikke om de emner jeg skriver om, så der er også andre typer fagbøger imellem. Fra andre forfattere har jeg hørt, at de også læser mange bøger, så måske kan man konkludere, at det nok er et meget normalt mønster: Forfattere læser mange bøger.

Om du bør læse hundrede gange mere end du skriver, ved jeg ikke, men det er nok ikke helt skudt ved siden af.

Indimellem bliver jeg så begejstret for en bog, at jeg anmelder den. Anmeldelse af andres bøger er imidlertid også en del af min markedsføringsindsats. Synes du det lyder pudsigt, bør du læse denne artikel.

Læsning af artikler

Der skrives og offentliggøres hver dag tusindvis af artikler om alt mellem himmel og jord. Dem man skal bruge, finder man ved søgning på nettet. Det kan derfor godt betale sig, at du sætter dig ind i, hvordan du bruger avancerede søgeværktøjer på de søgemaskiner du foretrækker. Der er langt mellem snapsene, men indimellem finder du noget, der tilføjer nye vinkler til dine emner.

Da jeg skrev Fra Damgaard til Microsoft tilbragte jeg flere uger på det Kongelige Bibliotek med at læse tidsskrifts- og avisartikler. Den type research er enormt tidskrævende men nødvendig, hvis man skal dokumentere fortiden. Fra cirka 1992 og frem er det meste tilgængeligt via Infomedia, en database du kommer til at holde meget af, hvis du skriver nyere danske biografier.

Hvis du er debutant, er internettet også din hovedkilde til information om alle udgivelsesprocessens delelementer. Det tager tid at sortere i informationerne og finde det relevante, men at blive en haj til søgning på internettet, lønner sig i det lange løb.

Interviews

To af mine bøger benytter interviews som kilder. Damgaard-bogen, der er en erhvervsbiografi, bygger på over 100 interviews. Til Going Global on a Shoestring gennemførte jeg omkring halvt så mange. Det er mig umuligt at gennemføre et interview, tage notater samtidigt og få det hele med. Derfor optager jeg dem, så jeg senere kan gå dem igennem.

De fleste interviews finder sted telefonisk eller som webmøder, hvilket jeg klart foretrækker. Til Damgaard-bogen befandt de fleste kilder sig i Danmark, men det er alt for tidskrævende, hvis man skal gennemføre samtalerne face-to-face. Det gjorde jeg kun med de helt centrale hovedpersoner.

Til Going Global on a Shoestring foretog jeg kun enkelte interviews face-to-face, også fordi mange af kilderne befandt sig i udlandet.

De fleste stiller gerne op til interview, men trods en kort skriftlig briefing er de sjældent godt forberedt. Det kan derfor være nødvendigt at interviewe nogle af kilderne flere gange samt have en efterfølgende korrespondance, hvor de eftersender yderligere informationer.

Det kræver en særlig teknik at interviewe, og hvis man ikke har prøvet det før, bør man nok læse et par bøger om emnet.

Vær opmærksom på, at der ligger fire til fem timers arbejde for hver time du interviewer. Herunder også en betydelig forberedelse.

Færdiggør din research inden du skriver

Med mindre jeg skriver biografier, hvor interviews med nulevende udgør hovedkilden, så gør jeg min research færdig, inden jeg begynder at skrive. Selvfølgelig kan der opstå behov for at tjekke op på noget, men hvis jeg skal bevare overblikket, må skriveprocessen ikke strække sig over for lang en periode.

Til skrivning af de første udkast har jeg behov for lange sammenhængende tidslommer. Jeg kan ikke skrive ti minutter her og tyve minutter der. Det bedste er når jeg har hele dagen, hvor jeg ikke laver andet end at skrive, kun afbrudt af pauser til motion og spisning. For mig er det som at komme ind i en trancelignende tilstand, hvor det som jeg tænker, flyder ned i fingrene og ind i computeren.

Til gengæld kan jeg skrive hvor som helst, og det generer mig ikke, at der er støj. Faktisk elsker jeg at skrive på caféer, hvor der er en summen af liv omkring mig.

Redaktionskomitéen kommer på banen

Fra redaktionskomitéen giver feedback på resuméet og til de første udkast til kapitler sendes rundt, kan der godt gå en rum tid. Det er en svaghed ved min proces. Men da jeg også laver andre ting indimellem, så kan det ikke være anderledes. Når først skriveriet kommer i gang, går det imidlertid stærkt.

Jeg skriver ikke indholdet i mine bøger i den rækkefælge indholdsfortegnelsen angiver. Faktisk er der ikke rigtig nogen systematik i, hvornår jeg skriver hvilke afsnit og kapitler. Det afhænger helt af inspiration og motivation. Efterhånden som udkastene bliver skrevet, sendes de ud til redaktionskomitéens medlemmer, der typisk får to uger til at reagere.

Selv om jeg udtrykkeligt understreger, at jeg ikke forventer at medlemmerne af redaktionskomitéen skal forholde sig til det sproglige, så kan nogle ikke lade være. Det sætter jeg naturligvis pris på. Ofte er der gode forslag til forbedringer også på den front.

Det er ikke alle kommentarer fra redaktionskomitéen, som får indflydelse på bogens indhold. Af og til har vi diskussioner, hvor der kommer en række iterationer på et emne. Men det er suverænt min afgørelse, hvad der kommer med i bogen. Jeg giver som udgangspunkt heller ikke bidragsyderne besked om hvad jeg har ændret. Det må de i reglen vente med at se indtil bogen udkommer.

I Going Global on a Shoestring havde jeg særligt udvalgte fagredaktører på enkelte kapitler, og det er nok en metode, jeg vil benytte mere fremover. Dels er det mere overkommeligt for deltagerne kun at skulle forholde sig til et enkelt kapitel eller to, og dels kan jeg nemmere få engageret spidskompetencer.

I bogen Fra Damgaard til Microsoft benyttede jeg ikke en redaktionskomité, men hyrede i stedet en professionel redaktør. Alt afhængig af emnets karakter kan det være en god løsning.

Den sproglige redigering

Jeg har benyttet engelsk stort set dagligt i mere end 50 år, men det er ikke mit modersmål. Og selvom der var, så er der altid behov for et par kvalitetstjek.

Det første tjek sker med appen Grammarly. Den fanger de fleste fejl, gør mig opmærksom på passivt sprogbrug og knudrede sætninger, ligesom den foreslår synonymer til ofte anvendte ord og vendinger. Jeg er ikke altid enig med Grammarly, men følger den i 9 ud af 10 forslag.

Du kan enten importere teksten til Grammarly eller benytte den nye add-in til Microsoft Word (til både Windows og Apple).

Det andet tjek står min korrekturlæser, Emma Crabtree, for. Hun retter fejl, gør mig opmærksom på uforståeligt sprogbrug, og er den, der har den endelige afgørelse på tegnsætningen.

Endelig læser jeg manuskriptet igennem tre til fire gange, inden det går videre til ombrydning og opsætning.

Hvor mange sider?

En bog er en publikation med mindst halvtreds sider med 300 – 400 ord per side. Min tommelfingerregel er at mine bøger skal være på cirka 250 sider à 400 ord inklusive illustrationer. Det er der så kun en af bøgerne der har været. De to første var kortere og de tre seneste er på 390 sider og mere.

Medmindre du er Seth Godin eller skriver bøger om helt eksistentielle forhold (som for eksempel Who moved my Cheese – 96 sider i et lille format – og The One Minute Manager – 112 sider i et lille format), så vil mange potentielle læsere rynke på næsen af en bog der kun er på 100 sider.

Jeg er derfor fortsat af den overbevisning at 250 sider er det rigtige omfang.

Lad mig med det samme slå fast, at der ikke er nogen fordele ved at skrive mange sider. Hverken for læseren eller forfatteren. Man skal naturligvis skrive det antal sider, der er nødvendige for at behandle emnet. Men det siger ingenting. Thomas Pikettys bøger er tykke som mursten og alligevel læseværdige (man kan vælge at skøjte hen over den akademiske bevisførelse). Andre bøger kan være både korte og ulidelige. Ingen nævnt og ingen glemt.

Antallet af sider betyder til gengæld meget for produktionen og for bogens økonomi, som jeg vil vende tilbage til i en senere post.
—————
I næste post tager vi fat på bogens produktion.