Danmarks bedst dokumenterede iværksætterhistorie


Der var mange andre der startede tilsvarende virksomheder i 1980’eren, som aldrig kom udover rampen. Hvorfor gjorde Damgaard Data og Navision Software?


Erik (t.v) og Preben Damgaard anno 2017
og ultimo 1980’erne. Foto: Børsen

Historien om hvordan brødrene Erik og Preben Damgaard startede deres lille softwarefirma i kælderen under forældrenes hus og på 18 år skabte en virksomhed, som Microsoft betalte over 10 millarder for, er med bogen Fra Damgaard til Microsoft, ifølge læserne, blevet Danmarks bedst dokumenterede iværksætterhistorie.

Erik Damgaard fik idéen til Danmax fra HERA-SOFT. Hans mor hjalp ham med at forstå, hvordan en bogholder arbejdede i 1980’erne, da de fleste endnu ikke havde fået EDB. Kun en uge efter lanceringen på Kontor&Data i 1984 havde han og Preben solgt 40 pakker til kr. 14.700 per styk. Det svarer til over 1 million i dagens priser.

Det kan man vel godt kalde “hole in one”!

Fra Damgaard til Microsoft, der i juni i år kom på engelsk med titlen 5,460 Miles from Silicon Valley – The In-depth Case Study of What Became Microsoft’s First Billion Dollar Acquisition Outside the USA, beskriver udviklingen i IT-industrien fra midten af 1980’erne og frem til starten af dette århundrede, hvor dotcom.boblen eksploderede og påførte investorer nogle af verdenshistoriens største tab. Hvis vi synes, at den teknologiske udvikling i dag løber stærkere end nogensinde, så erindrer bogen om, at denne udvikling startede allerede for over fyrre år siden.

Damgaard fusionerede i 2000 med Navision Software og blev til NavisionDamgaard. I foråret 2001 skiftede virksomheden navn til blot Navision.

Det var under særdeles omskiftelige industri- og markedsforhold, at Damgaard Data og deres danske konkurrent Navision Software startede og opbyggede deres virksomheder. De udviklede stort set de samme produkter til de samme kunder, men greb det meget forskelligt an. Bogen fortæller hvordan, og hvilke resultater det gav.

Vejen fra den spæde start i 1984 og til at Microsoft lagde de 10 milliarder på bordet, var lang og kringlet for begge virksomheder. Der var mange andre der startede tilsvarende virksomheder i 1980’eren, som aldrig kom udover rampen. Hvorfor gjorde Damgaard Data og Navision Software?

En kommentar til “Danmarks bedst dokumenterede iværksætterhistorie

  1. Pingback: Rambase - ERP systemet fra de norske skyer - Ord skaber følelser - følelser styrer adfærd

Skriv et svar

Dette site bruger Akismet til at reducere spam.