Målgruppe

En roman kommer til verden – del 4

I denne artikelserien forudsætter jeg, at du selv skriver og udgiver bogen. Benytter du i stedet et forlag og måske endda en ghostwriter, så gælder der andre vilkår. Processerne er de samme, men ansvarsfordelingen mellem dig som forfatter og forlaget som rettighedshaver og udgiver vil give en anden arbejdsdeling og dynamik.

Jeg skriver også ude fra en forudsætning om, at du ønsker, din bog skal blive en kommerciel succes. At den skal sælge mere end 3.000 eksemplarer. Og jeg formoder, at du ikke har et kæmpe budget.

Artiklerne starter med at beskrive, hvordan du udarbejder et resumé af din kommende bog, inden du skriver et eneste ord på manuskriptet.


Resuméet indeholder følgende tolv elementer:

  1. Titel, undertitel og omslag (bogens forside, ryg og bagside)
  2. Formål
  3. Sammenfatning
  4. Målgruppe
  5. Lignende bøger
  6. Magneten
  7. Manuskriptprocessen
  8. Udgivelsesprocessen
  9. Markedsføring
  10. Format, priser, ISBN og kategorier
  11. Tidsplan og økonomi
  12. Om forfatteren

I forrige artikel diskuterede jeg punkt 10, 2 og 3. I denne artikel kigger jeg alene på målgruppen.

Målgruppe

På første side i alle bøger om effektiv markedsføring understreges det, at du skal vælge din målgruppe med omhu, du skal lære den godt at kende, og du skal vide, hvor stor den er.

Det gælder også bøger.

Din bog henvender sig ikke til alle. Tror du den gør, kan jeg afsløre, at den ikke henvender sig til nogen overhovedet.

Målgrupper kan groft sagt beskrives ud fra to vinkler:

  • Demografi
  • Situation

Demografivinklen benytter kriterier som alder, køn, civilstand, stilling, antal børn, bopæl, uddannelse, indkomst, erhverv, interesser, læsevaner, rejsevaner og mange andre kriterier.

Situationsvinklen benytter alle andre kriterier, der både kan være permanente eller midlertidige. Det kan være jobskifte, skilsmisse, sorg, arbejdsløshed, utroskab eller andre forhold, som ikke kan læses i de demografiske data, men som påvirker et menneskes fokus.

Krydser du demografi med situation, kan du opnå et meget tæt sammenfald mellem det, du skriver, og noget læseren ønsker indsigt i eller oplevelse med.

Hvem skal finde hvem?

For dig, der ikke i forvejen er et kendt navn eller sidder på et stort marketingbudget, vil det være gavnligt at vælge hvilket af følgende to udsagn, der som udgangspunkt passer bedst til din situation.

A. At læserne skal finde dig?
B. At du skal finde læserne?

Min egen forventning er altid, at det først er mig, der skal finde læserne. Når jeg ad den vej har nået et vist momentum (hvordan det gøres, kommer jeg tilbage til) vil flere og flere læsere finde mig.

I min definition af målgruppe, gør jeg derfor meget ud af at finde søgbare kriterier. Da jeg har valgt at skrive til et erhvervsinteresseret publikum, kan jeg benytte LinkedIn som min primære datakilde. Omkring 1,4 millioner danskere har en profil her, og jeg kan finde dem på en lang række kriterier.

Facebook er større, og har flere søgekriterier til rådighed. Til gengæld skal jeg betale, hvor gang jeg ønsker at bringe et budskab i deres feed.

Genrelæsere som målgruppe

Hvis du vil skrive en kriminalroman, kan det være fristende at definere målgruppen som alle, der læser den type bøger. En biografi henvender sig så til alle, der læser biografier. Børnebøger henvender sig til voksne, der læser for børn.

Det er blot ikke målgrupper, der er så homogene, som de lyder, og så er de tilmed næsten umulige at identificere.

Det eneste område hvor det giver god mening at tænke i genrelæsere, er hvis du vil investere i marketingaktiviteter sammen med en bogportal. Her kan du eksponere din bog overfor læsere, der køber lignende bøger. Den mulighed kommer jeg tilbage til, når jeg diskuterer markedsføring.

LinkedIn

Når 1,4 million voksne danskere har en profil på LinkedIn, så vil en store del af din målgruppe også være blandt dem.

Spørgsmålet er, hvilke søgekriterier du skal bruge for at identificere dem? Det næste spørgsmål, hvordan du får dem i tale, kommer jeg ind på under diskussionen af markedsføring.

Jeg indledte min karriere som forfatter med at skrive engelsksprogede fagbøger. Derfor tegnede jeg et abonnement på LinkedIn Sales Navigator, som giver mig adgang til et hav af søgekriterier og til at skrive personlige beskeder til hver enkelt.

Ifølge Danmarks Statistiks kulturvaneundersøgelse læser 66 procent af voksne danskere (over 20 år) romaner eller anden skønlitteratur. Krimigenren har med 34 procent fat i en stor del af befolkningen, men læsning af historiske romaner udviser den største vækst.

Serien om Henrik Bertelsen, der er en erhvervsrelateret samtidskrønike, henvender sig til en bred målgruppe. Jeg skønner, at omtrent halvdelen af de 66 procent, hvilket svarer til godt 1 million personer vil kunne være interesseret i emnet.

Mest relevant vil serien være for personer, der arbejder med eller har arbejdet med ledelse og afsætningsmæssige opgaver. I Danmark udgør den gruppe alene på LinkedIn cirka 750.000 personer. Hvis vi antager at 66% reglen gælder her også, så bliver det til knap ½ million personer, som jeg på LinkedIn kan finde navne og kontaktinformationer på.

Du kan sikkert forestille dig den enorme fordel dine marketingtiltag kan få, når du kan identificere din målgruppe som navngivne enkeltindivider.

Anmeldere og bogblokkere

Når jeg i senere artikler diskuterer markedsføringen, vil jeg skrive meget mere om anmeldelser, men her vil jeg blot understrege at anmeldere, bogblokkere og andre influenter ikke er din målgruppe. Naturligvis vil du gerne have deres opmærksomhed, men det er ikke dem, der kommer til at købe 3.000 eksemplarer af din bog.

Der er meget stor forskel på de motiver, der skal få en anmelder til at investere i en anmeldelse af din bog og så de motiver, der skal få en læser til at købe den.

Anmeldere, bogblokkere og andre influenter er kommunikationskanaler. Hvordan du fanger deres interesse, kommer jeg tilbage til.

Næste artikel: Magneten der tiltrækker læsere og anmledere


Tidligere artikler i denne serie:

Skriv et svar

Dette site bruger Akismet til at reducere spam.