Topskatten skal væk!

Marginalskatten for ”højtlønnede” i Danmark er den 3. højeste i OECD. Med 63 pct. ligger marginalskatten 14 pct. point over gennemsnittet i OECD på 49 pct. Lande som USA, UK og Schweiz har en marginalskat i størrelsesordenen 43-48 pct. Den danske marginalskat for gennemsnitsindkomster (49 pct.) ligger derimod i midterfeltet i OECD (47 pct.). For lavtlønnede ligger marginalskatten i Danmark (43 pct.) på niveau med OECD-gennemsnittet.

Efter min mening er topskatten både uetisk og direkte dum.

Uetisk fordi den skal betales af personer, der er dygtige, kreative, energiske, arbejder meget og skaber store værdier for samfundet. Man har besluttet, at netop sådanne mennesker skal betale 63% af den sidste krone, hvor alle andre kan ”nøjes med” 42% eller 49%. (“Alle andre” hentyder ikke til at de skulle være dovne og uduelige, blot at deres anstrengelser ikke kaster så meget af sig).

Dum fordi den naturligvis skaber massiv indsats for at undviges. Ingen ønsker at betale topskat og bruger tid og ressourcer på alskens undvigelsesmanøvrer. Pensionsordninger, ejendomsprojekter og sort arbejde skyldes i høj grad den høje marginalskat. For ingen indkomstgruppe er den gennemsnitlige marginalskat på over 60%, og det skyldes jo netop, at det er lykkedes mange at undvige, via pensionsordninger, husprojekter osv.

Fastholdelse af topskatten er også dumt af en helt anden grund: Den er tæt på gratis at afskaffe.

Topskatten forventes at indbringe 18,3 mia i 2007. Hvor skal de hentes, hvis man fjerner topskatten?

Alle økonomer er enige om at en del af skattelettelsen financierer sig selv via de dynamiske efterspørgselseffekter (pengene bliver bl.a. brugt på øget efterspørgsel efter varer og tjenesteydelser, der skaber moms og afgiftsindtægter, samt øgede indtægter i 2. led, 3. led, 4. led osv. der fører til større skatteprovenu. Hvis den øgede efterspørgsel også får arbejdsløse i arbejde, er der tale om en markant positiv effekt på de offentlige finanser).

En anden finansieringskilde er de dynamiske udbudseffekter. Når man nedsætter marginalskatten bliver den relative pris på fritid dyrere og mange vil derfor vælge at arbejde mere i stedet for at holde fri. Der er dog en effekt, der trækker i den modsatte retning. Ved en nedsættelse af skatten, tjener man jo noget hurtigere det samme disponible beløb som før nedsættelsen. Økonomer er dog enige om at nettoeffekten er positiv, men de er ikke enige om hvor positiv, den er. Under alle omstændigheder kan der blive et finansieringsbehov, som efter min opfattelse kan dækkes ved anvendelse af en del af ”råderummet”. Råderummet er det økonomiske overskud skatterne automatisk skaber via den økonomiske vækst i samfundet. Uden at ændre på skattesatserne vil det offentliges provenu fra skatter og afgifter stige hurtigere end de budgetterede offentlige forbrug (og overførselsindkomsterne). En del af dette stigende råderum kan benyttes til fjernelse af topskatten, UDEN at der skal skæres en eneste krone i de offentlige budgetter.

Giver en fjernelse af topskatten øget ulighed?

Ja, lidt, men ingen vil blive ringere stillet. En sådan situation kaldes ”Pareto optimal”. En fjernelse af topskatten vil stille nogen bedre uden dog at stille andre dårligere.

Samlet set er jeg overbevidst om at samfundskagen vil vokse hurtigere uden topskatten og at alle derfor bliver bedre stillet, også de der tager mere af kagen end de selv bidrager med.

Tags: