Bulls Graphics bliver NewPubs første store sponsor på Bogforum 2019


Svenske Bulls Graphics med hovesæde i Halmstad, Sverige åbnede sidste efterår kontor i Danmark og har i år valgt at optræde sammen med NewPub på efterårets store bogmesse, BogForum, i Bella Center i dagene 15. til 17. november.


James Eliasson

”Vores målgruppe er selvudgivere samt nano- og mikroforlag, der udgiver fra en til tyve bøger om året”, fortæller James Eliasson, koncerndirektør for Bulls Graphics. ”Netop denne gruppe er overalt i Norden i kraftig vækst og har brug for en samarbejdspartner, der kan rådgive og hjælpe med forberedelse og trykning i høj kvalitet til konkurrencedygtige priser.”

Bulls Graphics har specialiseret sig i de lidt mere krævende udgivelser, hvor fagkundskab på pre-press, trykke- og indbindingsområdet skal hjælpe kunderne med at opnå de bedste resultater. Virksomheden har egne medarbejdere til prepress og projektledelse samt faste samarbejdsaftaler med trykkerier i Norden og i Østeuropa. På den måde kan de også følge med i den priskonkurrence, som markedet blandt andet via den teknologiske udvikling er udsat for.

”Vores målgruppe har ikke udgivelser nok til hver især at være interessante for de store trykkerier,” understreger James Eliasson. ”Derfor henvises de selvbetjeningsløsninger, der nok virker fint for den simple produktion, men ikke for den lidt mere krævende. Vi går den modsatte vej og holder fast i den personlige betjening. Samtidigt gør vores samlede volumen os til en relevant samarbejdspartner og via vores relationer til mange trykkerier, kan vi sikre vores kunder gode kommercielle vilkår. Ansvaret for resultatet er altid vores, så derfor behøver kunderne ikke tænke på om printopgaven løses i Danmark, Polen eller Slovenien.”

Miljøvenlig og klimaneutral bogudgivelse kravler i alle led i bogbranchen op ad prioriteringslisten. Behovet er naturligt nok startet på børnebogsområdet, hvor forældre ikke ønsker, at deres børn skal udsættes for usunde eller direkte giftige materialer. Men også helt generelt er der et stigende ønske om, at bogproduktion bliver klimaneutralt.

Martin Kjær Oesten

”Også på miljøområdet har vi stor erfaring,” siger Martin Kjær Oesten, leder af det danske Bulls Graphics kontor. ”Det gælder både valg af materialer og trykketeknik, men omfatter også selve produktionsforholdene på de enkelte trykkerier. På de områder, hvor vi ikke direkte kan sikre klimaneutralitet, som for eksempel på transporten, kompenserer vi via anerkendte kvoteordninger. Vi forventer at klima og miljø vil spille en stigende rolle for både udgivere og læsere i de kommende år.”

Bulls Graphics får eget udstillingsområde på NewPubs store stand, der i år huser 65 forfattere og nanoforlag. Endvidere tilbyder de at trykke udstillernes informationsmateriale. De vil også holde indlæg på NewPub scenen om miljøvenlig bogproduktion og planlægning af grafisk krævende bogproduktioner.

”Vi er glade for at kunne byde Bulls Graphics velkommen hos NewPub,” siger Hans Peter Bech, forfatter og talsmand for forfatternetværket. ”Der er klare synergier mellem vores aktiviteter og alle vores 3.000 medlemmer ligger i deres målgruppe. Den trykte bog er fortsat danske læseres foretrukne medie, og som nanoforlag eller selvudgiver er der behov for den kombination af faglig vejledning og skarpe priser, som Bulls Graphics står for.”

Om Bulls Graphics:
Nordmanden Cornelius Bull grundlagde i 1929 virksomheden, der i efterkrigsårene voksede sig stor på blandet andet trykning af telefonbøger. I 2000 flyttede man selve produktionen til udlandet og opbyggede kompetencer indenfor redaktion, korrektur, omslagsdesign, opsætning, billedhåndtering, prepress, projektledelse og logistik.

Kontakt: Martin Kjær Oesten
Telefon: 24 92 95 50
Mail: martin@bulls.dk
Website: http://www.bullsgraphics.dk

Om NewPub:
NewPub, der en forkortelse af New Publishing, blev stiftet i 2011 som et kollegialt non-profit oplysningsinitiativ og har med nu tæt på 3.000 medlemmer udviklet sig til Danmarks største forfatternetværk. Med 250 m2 standareal er NewPub på blot fire år blevet en af Bogforums største udstillere.

Kontakt: Hans Peter Bech
Telefon: 23 47 67 62
Mail: hpb@hpbech.dk
Website: https://www.newpub.dk/