Disrupt eller dø


Der er faktisk ikke noget i bogen, man kan være uenig i, og det er normalt et tegn på manglende kant. Jeg vil gætte på, at udtrykket “det handler om…” vil hænge dig langt ud af halsen, når du er midvejs i bogen. Ikke desto mindre synes jeg, det er en bog, der er værd at læse.


Bogen Disrupt eller dø af Tune Hein og Thomas Honoré har samme udgangspunkt og ærinde som Dreams & details af Jim Hagemann Snabe og Mikael Trolle, nemlig at ændringerne i samfund og erhvervsliv går hurtigere, og at virksomhederne derfor hele tiden skal genopfinde sig selv.

Begge bøger har som formål at klæde virksomhedsledelsen på til både at finde en ny retning og gennemføre den med succes. Disrupt eller dø, der kun er på 166 sider i modsætning Dreams & details’ 253, slipper faktisk lidt bedre fra opgaven. Den er mere jordnær og konkret, selv om også den lider under for mange almindeligheder og bruger eksempler, der ligger for langt væk fra de fleste danske virksomheder.

Efter min opfattelse burde titlen på bogen have været Sådan gennemfører du forandringer i din virksomhed. De fleste af de eksempler, der henvises til, kan kun meget velvilligt kategoriseres som disruption. Titlen er click-bait, der forsøger at koble sig på et boss word, der allerede er blevet skamredet på det groveste. Og det er indholdet trods alt for godt til.

Disruption eller blot forandringer?

Jeg var i foråret 1980 ikke mange dage gammel som salgstrainee, før jeg sad i et møde med direktionen i Control Data Danmark (kan nogen huske dem?) og diskuterede, hvad vi skulle stille op med den helt vanvittige konkurrence fra minicomputerne fra DEC, Norsk Data, Nixdorf, Prime m.fl. Konklusionen blev, at vi ikke længere skulle sælge maskiner men løsninger. Den strategi gennemførte vi, og det betød, at vi ikke solgte en eneste mainframe til en ny kunder i Danmark i resten af selskabets historie. Vi fik i stedet nye kunder til vores datacenter samt begyndte at levere software på andre producenters hardware. Isoleret set var det en succes, der sikrede vækst i omsætning og indtjening lokalt, men som moderselskabet i USA i stigende grad blev mere og mere misfornøjede med.

Minicomputerproducenterne trak i 1970’erne og starten af 1980’erne tæppet væk under mainframeproducenterne. I midten af 1980’erne startede PC’erne, LAN-produkterne og standardsoftware med at trække tæppet væk under minicomputerproducenterne og i starten af 1990’erne havde de fleste af dem drejen nøglen om. Så kom internettet, ved årtusindskiftet var telefaxen død og med cloud-computing kom endnu et paradigmeskift. Herefter smart phones og tablets, sociale medier, dobbeltsidede forretningsmodeller og så videre.

Indimellem de helt store skift i teknologien har der konstant været mindre ændringer i konkurrencesituationen, der krævede at forretningsmodellen (det begreb blev først rigtig præciseret i 2010) skulle justeres. Siden jeg i 1977 fik mit første job som fuldmægtig i Arbejdsministeriet har ændrede vilkår i samfundet og erhvervslivet stået i kø for at gøre livet vanskeligt eller åbne op for nye muligheder – alt efter hvordan man så på det, eller hvor man befandt sig.

Over 20 år med disruption

Det var først med Geoffrey A. Moores Crossing the Chasm, der kom i 1991 og med Clayton Christensens bog The Innovator’s Dilemma, der kom i 1997 (baseret på en artikel fra 1995), at ordet disruption fik en plads i hype-kataloget.  Men faktisk var det Everett Rogers, professor i agrarøkonomi, der i 1962 formulerede The Law of Diffusion of Innovation som gav os forståelse for, hvorfor selv oplagte nyskabelser er så længe om at finde fodfæste. Måske det forklarer, at regeringen først for nyligt fik et disruptionråd. Nu forstod også de mest fodslæbende, at der sker store paradigmeskift i samfund og erhvervsliv.

Sker skiftene så hurtigere og er de mere voldsomme end tidligere? Det gør de og er de måske nok, men jeg kan ikke huske, at jeg på noget tidspunkt i mine mange år i erhvervslivet har tænkt, at nu var der nok fred og ro et par år. Det udtrykkes måske allerbedst af et citat fra Bo Nielsson, der er medtaget i min seneste bog Fra Damgaard til Microsoft, hvor han i maj 1997 udtaler til bladet Ingeniøren:

“I vores branche er vi i konstant krise, for branchen ændrer sig hele tiden. Så vi er tvunget til at være kreative, innovative og fleksible for at overleve. Vi er nødt til at lytte til medarbejderne; for de gode ideer kan lige såvel komme fra kantinedamen som fra den administrerende direktør.”

Det er svært at sælge medicin til raske mennesker

En fagbog skal naturligvis have en fængende overskrift, og der skal også være en helt oplagt grund til, at man skal købe den netop nu. Tune Hein og Thomas Honoré forsøger at løse denne opgave med truslen om bål og brand. Hvad kan motivere bedre end udsigten til at dø, hvis man ikke gør noget. Disrupt er blevet et modeord, som er på alles læber, omend det nu blot er blevet synonym med de forandringer, vi altid har været udsat for.

Som sagt synes jeg, det er synd, for bogen er faktisk anvendelig og giver praktisk vejledning i, hvordan man som ledelse kan afdække mulighederne for at udvikle sin virksomhed og fastholde eller forbedre sin konkurrencesituation. Det er der mange andre bøger, der også gør, men 166 sider er overkommeligt for de fleste, den er på dansk, og anvisningerne kræver ikke, at man engagerer eksterne managementkonsulenter i bundter.

Der er faktisk ikke noget i bogen, man kan være uenig i, og det er normalt et tegn på manglende kant. Jeg vil gætte på, at udtrykket “det handler om…” vil hænge dig langt ud af halsen, når du er midvejs i bogen. Ikke desto mindre synes jeg, det er en bog, der er værd at læse.

Disrupt eller dø

Titel: Disupt eller dø
Antal sider: 166
Forfattere: Tune Hein og Thomas Honoré
Forlag: People’s Press
Udgivelsesdato: 9. maj 2016
Priser: DKK 249,95 (paperback) Jeg købte e-bogsudgaven til DKK 139,95.
Anbefaling: Kan anbefales til alle typer virksomheder, selvom de fleste eksempler i bogen er taget fra meget store og meget specielle virksomheder.
Anmeldelser: Bogen har kun meget få læseranmeldelser og får ikke de bedste ord med på vejen i de etablerede medier.

SaveSave

SaveSave

Skriv et svar

Dette site bruger Akismet til at reducere spam.