Bag lyset – Hesalight og Lars Nørholt. Afsløringen af en dansk erhvervsskandale


Hesalight var en grøn dansk erhvervskomet, der gjorde en del mennesker rige, mens andre tabte stort, fik røde ører og ridser i lakken. Lad den tjene til skræk og advarsel om, at det ikke er alt, der glimter, der er af guld. Nogle gange behøver man blot at skrabe lidt i overfladen for at opdage det.


At blive dømt for svindel for et beløb på sammenlagt 634 millioner kroner er ikke hverdagskost. En stor del af pengene kom endda fra ganske almindelige danskeres opsparing. Deres pensionskasser havde nemlig lånt penge til svindlerne. Alligevel er Hesalight og Lars Nørholt ikke kommet på alles læber i samme omfang, som det skete for Nordisk Fjers Johannes Petersen, IT-Factorys Stein Bagger og socialministeriets Britta Nielsen.

Det kan journalisten Nicolaj Vorres bog Bag lyset – Hesalight og Lars Nørholt. Afsløringen af en erhvervsskandale forhåbentlig råde bod på.

Grøn og innovativ – den perfekte ramme

Historien handler om cykelbogholderen Lars Nørholt (han lavede regnskaber for små virksomheder), der i 2009 ved en tilfældighed blev opmærksom på potentialet i LED belysning. Sammen med en lokal partner etablerede han Hesalight, der skulle udnytte det enorme forretningspotentiale. Potentialet var reelt nok. LED-teknologien så ud til at kunne nedbringe udgifterne til belysning betragteligt. Det var nemt at forstå, LED holder længe og bruger kun lidt strøm, og da internet-of-things i de år også hypes voldsomt, var der faktisk basis for innovative løsninger.

Udfordringen var, at Hesalights forretningsmodel krævede kapital. Varerne, der hovedsageligt kom fra Kina, skulle typisk betales forud, mens kunderne forventede op til tre måneders kredit. Man behøvede ikke være statsautoriseret revisor for at regne ud, at en ambition om hurtigt og kraftig vækst i starten ikke kunne ske organisk.

Det er heller ikke noget problem, hvis virksomheden i øvrigt drives dygtigt, kan opnå solide dækningsbidrag og dermed forrente lån og indskud. Men lige netop det var ikke Lars Nørholts kernekompetence. Måske havde han gode talegaver, men at drive virksomhed havde han ikke forstand på, og hans moralske kompas satte ofte hans egne behov for at omgive sig med luksus over forpligtelserne til sine forretningspartnere. Hertil kom en tilbøjelighed til at male virkeligheden meget lyserød. Noget mere kulørt end hvad selv en meget optimistisk tilgang til tilværelsen kan bære. Han havde let ved at lyve. Også overfor sig selv.

Med Lars Nørholt ved roret var Hesalight på katastrofekurs lige fra første dag. Når det alligevel lykkedes ham at komme så langt, skyldtes det hovedsageligt, at mange af de mennesker, han mødte på sine vej, ikke gjorde deres hjemmearbejde. Enten var de naive og blev forblændet af en flot facade, eller de sænkede paraderne, fordi der var udsigt til en klækkelig gevinst. Enkelte var dog også direkte skurkagtige og bidrog aktivt til, at svindlen kunne startes og fortsættes.

Jagten på enhjørninge

I erhvervslivet er der en rasende jagt på enhjørninge; på engelsk unicorns. I business jargon er det betegnelsen på en privatejet opstartsvirksomhed, der på kort tid kan nå en værdi på en milliard dollars. Hvis man kan spotte en virksomhed med det potentiale, er der alle muligheder for at få en hurtig gevinst. Långivere kan hente gode renter, investorer kan score solide kapitalgevinster og mellemmænd kan hente fede honorarer.

Hesalights titel som potentiel Unicorn startede med, at statens investeringsaktivitet, Vækstfonden, kautionerede for et lån på 3 millioner fra Nykredit. Hermed blev en karrusel startet, hvor nye lån primært byggede på, at andre allerede havde givet lån, tilsagn, støtte eller positiv omtale. Der skete ellers ting og sager i Hesalight, der skulle få alle til at løbe skrigende bort. Specielt miseren om Maldonada-projektet i Uruguay i 2012 skulle være grund nok til at festen stoppede. Men de mennesker, der var involveret, greb ikke ind og holdt informationerne for sig selv.

Da statsminister Helle Thorning-Schmidt i maj 2013 fra Folketingets talerstol omtalte Hesalight i meget positive vendinger, blev der lagt endnu en værdifuld grundsten til virksomhedens eksterne image. Baggrunden var, at Hesalight havde fået et lån på 3 millioner fra en ny grøn omstillingspakke, som Folketinget havde vedtaget. Der skulle bruges et eksempel, der bekræftede retorikken om, at den grønne omstilling skaber eksport og arbejdspladser. Hesalight blev dette eksempel, og det var Lars Nørholt ikke sen til at udnytte.

Næste blåstemplingsstation blev Danmarks Eksportkredit (EKF), der medvirkede til at finansiere et tilbud til Hesalights udenlandske kunder. De kunne nu vente med at betale til besparelserne på udskiftningen af lyskilderne høstedes. Kunderne skulle altså ikke betale noget for at få leveret lyskilderne fra Hesalight. Til gengæld skulle de stille garanti for betaling senere, og kunne denne garanti ikke indfries, tog EKF, og dermed Danmarks skatteborgere, det meste af tabet.

“Pay as you save” blev ordningen kaldt, og snart tikkede de første 20 millioner ind på Hesalights konto fra en ordre i Tyrkiet. Tyrkerne havde ikke betalt en krone endnu. Pengene kom fra Sydbank og var via EKF garanteret af de danske skatteydere. Lars Nørholt havde imidlertid ikke sikret sig nogen garantier fra den Tyrkiske kunde, og EKF havde ikke sikret sig, at en betalingsgaranti eksisterede, men forlod sig på Nørholts oplysninger.

Med et ulovligt regnskab, forfalskede kundekontrakter, den positive omtale og euforien omkring grøn omstilling blev der udarbejdet et prospekt, der sikrede Hesalight lån på samlet 212,5 millioner kroner fra en privat långiver, Københavns Andelskasse, PenSam og IKEAs investeringsselskab. Det suppleredes efterfølgende med yderligere et lån fra PenSam og IKEA på 170 millioner og fra Pension-Danmark på 30 millioner.

Lars Nørholt var ikke alene

Nicolaj Vorres bog om Hesalight, som jeg varmt kan anbefale, er grundigt researchet og godt skrevet. Den dokumenterer, at svindlen ikke kunne have fundet sted uden de mange medløbere. Bogen nærmest vrimler med personer, hvis moralske kompas er helt ud af funktion. Muligheden for en hurtigt gevinst ryddede hver gang bordet for ethvert sundt forbehold.

Personer, der fik indsigt i uregelmæssighederne, tog ikke initiativ til at advare andre, men holdt informationerne for sig selv.

Nicolaj Vorre

Forfatteren blev også selv taget ved næsen. Som journalist på Børsen skrev han en artikel, der byggede videre på myten om den nye grønne erhvervskomet. Det var først, da der indløb et tip fra en troværdig kilde, at han begyndte at grave i Lars Nørholts baggrund og kigge bag kulisserne. Der skulle ikke graves hverken længe eller dybt, før han fandt et helt andet billede af den på overfladen succesfulde iværksætter.

Dokumentfalsk og mandatsvig kan være svært at afsløre, men i tilfældet Hesalight ville blot et lille check af hovedpersonernes baggrund have fået alle røde lamper til at blinke. Hertil kommer at selskabets princip for bogføring af omsætning var åbentlyst ulovligt. Hvordan kunne långivere og kautionister overse det forhold?

Hesalight var bygget på et Ponzi-scheme. Det vil sige en model, hvor der hele tiden skal tilføres nye penge for at indfri gamle forpligtelser. Et Ponzi-scheme vil altid blive opdaget. Derfor skal der helt specielle persontyper til at starte og drive det. Det kræver en eller flere personer, som både kan ignorere, at det ender i en katastrofe, og som formår at vedligeholde løgnens troværdighed ud i det absurde. Dem er der heldigvis ikke så mange af, men måske alligevel flere, end man umiddelbart skulle tro.

Bag lyset – Hesalight og Lars Nørholt. Afsløringen af en erhvervsskandale

Titel: Bag lyset – Hesalight og Lars Nørholt. Afsløringen af en erhvervsskandale

Forfatter: Nicolaj Vorre

Udgivelsesdato: 15. Juni 2020

Antal sider: 220

Pris: 138,95 (som ebog), 184,95 (paperback), 129,95 (som lydbog)

Har du lyst til at læse flere bøger i samme genre er her et par stykker:

American Kingpin – Catching the Billion-Dollar Baron of the Dark Web.

Bad Blood: Secrets and Lies in a Silicon Valley Startup