Erhvervsstøtte – er det en god ide?


Efterspørgselsstimulering er mindre bureaukratisk end udbudsstimulering og derfor mere effektivt til at drive erhvervsudviklingen i en bestemt retning, hvis man af en eller anden grund ønsker det.  Man får mere vækst for pengene.


Det lyder jo umiddelbart rigtig godt, når politikere vil hjælpe små og nystartede virksomheder, eller vil støtte særlige erhverv.  Men er det nu også en god ide?

Ja, det kan det godt være, men så skal pengene gå til kunderne og ikke til virksomhederne.

At støtte virksomhederne direkte er en dårlig idé, og jeg vil anføre 3 grunde herfor.  Efterfølgende vil jeg argumentere for at gunstige rammevilkår er en langt mere effektiv måde at hjælpe de virksomheder og erhverv, der har overlevelses- og vækstpotentiale. Ønsker man at fremme et erhverv, skal man give pengene til kunderne.

Ulemper ved direkte støtteordninger

1. Bureaukratiet æder det meste af midlerne.

De individuelle støtteordninger kræver administration.  Virksomhederne skal ansøge om støtte, nogen skal vurdere ansøgningerne og nogen skal kontrollere, at det hele nu også går rigtigt til.  Der kan med andre ord ikke etableres støtteordninger, uden at der opbygges et bureaukratisk apparat til at håndtere dem.  Det bureaukratiske apparat synes, at de ordninger, som de administrerer, er meget gavnlige.  De vil gerne bruge energi og penge på at gøre reklame for ordningerne. De vil også gerne sikre, at der er mange, der får andel i ordningerne, ja helst skal der være mere efterspørgsel, end der er midler.  Et monopoliseret bureaukrati vil altid først og fremmest tilgodese sig selv; kunderne kommer i anden række og er vel mest en slags alibi for at bureaukratiet fortsat kan vokse.  Dette fænomen er en naturlov og jo længere væk et bureaukrati kommer fra sin demokratiske basis, jo større bliver den andel, der anvendes på at tilgodese bureaukratiets interne formål.  Hvis det monopoliserede bureaukrati var en effektiv driftsform ville Sovjetunionen i dag være verdens rigeste nation.

2. Konsulenterne

Der er ofte konsulenter involveret i eksekvering af støtteordninger.  De medvirker dels til at sikre, at ansøgningerne er udformet så de glider igennem, dels til at gennemføre aktiviteterne (iværksætterrådgivning, eksportfremme osv).  Konsulenterne knytter sig til bureaukratiet og deres engagementer er afhængige af, at der gives tilskud til aktiviteterne.  Virksomhederne, der søger ordningerne, benytter kun konsulenterne, når der ydes tilskud. Virksomhederne, der søger disse konsulenter, har dårligt råd til eller er ikke parate til at betale særligt høje konsulenthonorarer. De vælger derfor ikke de dygtigste konsulenter, men de konsulenter de kan få med tilskud.  De dygtige konsulenter vil ikke arbejde på de vilkår, der tilbydes i støtteordningerne, og er derfor heller ikke til rådighed for de virksomheder, der kun vil benytte subsidierede konsulenter.  Der etableres et økosystem af middelmådige konsulenter, der kun kan få engagementer via støtteordningerne, og som hjælper virksomhederne med at sikre, at der opnås støtte til sikring af deres konsulentvirksomhed.

3. De forkerte fokus

En virksomhed skal ikke bruge tid og kræfter på at få offentlig støtte.  Den skal bruge tid og kræfter på at få kunder, blive konkurrencedygtig og på at kunne klare sig på markedets vilkår.  Støtte er en lumsk assistent, der driver virksomheden i den forkerte retning.

Bedre rammevilkår for alle

Bedre rammevilkår kræver ikke noget bureaukrati.  Grunden til, at bedre rammevilkår i øvrigt er alle de direkte støtteordninger langt overlegne, skyldes at det simpelthen ikke er muligt at udpege vinderne på forhånd. “Picking the winners” lyder rigtig flot, men det er praktisk talt umuligt.  Der findes rundt om i verden store (venture)kapitalfonde, der via investeringer, forsøger at finde vinderne.  Der er ikke ret mange af dem, der giver et fornuftigt afkast.  De investerer endda deres egne penge og drives ofte af folk, der med succes har prøvet at starte og drive virksomhed selv.

Fradrag for indskud på etablerings-konti, en lavere selskabsskat, en lavere marginalskat, hurtige gældssanering ved konkurser, digital forvaltning, effektiv arbejdsformidling osv. er vilkår, der vil gøre det gør det nemmere at drive virksomhed for alle.  Det er nu faktisk allerede rimeligt nemt at etablere og drive virksomhed i Danmark.  Hvis man driver virksomhed med fødevarer eller indenfor andre områder, der kan have konsekvenser for personer og miljø, er der en række særlige forhold, som skal opfyldes, men ellers er det nemt at komme og holde sig i gang.

Vi skal bestræbe os på at gøre det endnu nemmere.  Det skal også være nemmere at komme i gang igen, når det ikke lykkes i første omgang.

Vinderne er ikke de virksomheder, der får erhvervsstøtte, men de virksomhederne, der er på det rigtige sted, på det rigtige tidspunkt, med den rette energi og den rette kombination af salgs-, udviklings-, produktions-, administrations- og andre evner.  Ingen i denne verden kan forudse dette.  Vinderen kan være en transportvirksomhed, en smykkeproducent, en medicinalvirksomhed, en IT virksomhed, en fiskehandler eller noget helt fjerde.

Ved at gøre det nemt og attraktivt at starte og drive virksomhed, vil mange flere prøve og dermed også mange flere lykkes.

Giv pengene til kunderne.

Hvis man absolut vil fremme en bestemt industri, kan man give kunderne et tilskud til at købe industriens produkter eller ydelser.  Vil man således fremme vindenergi, kan man give et pænt beløb til alle, der ønsker at købe en vindmølle.  Om de køber en dansk eller en tysk vindmølle er ligegyldigt.  Det er de danske vindmølleproducenters opgave selv at udnytte den ekstra efterspørgsel, som tilskudsordningen skaber.

Efterspørgselsstimulering er langt mindre bureaukratisk end udbudsstimulering og derfor langt mere effektivt til at drive erhvervsudviklingen i en bestemt retning, hvis man af en eller anden grund ønsker det.  Man får simpelthen mere vækst for pengene.

This website uses cookies. By continuing to use this site, you accept our use of cookies.  Læs mere