Webinar: Scaling your business – on a shoestring

PreFlight Odense, en aktivitet under Erhvervshus Fyn, har inviteret mig til at tale om, hvordan man vækster internationalt, når man kun har et beskedent budget.

Webinaret fandt sted torsdag den 3. november 2022, kl. 10-11.

Webinaret blev afholdt på engelsk.


Hvorfor vækste internationalt?

Danmark udgør mindre end 0,25% af verdensmarkedet. Det vil sige, at over 99,75% ligger udenfor landets grænser. En virksomheds vækstpotentiale øges derfor dramatisk, hvis den kan finde opskriften på at få kunder i andre lande. Demonstreret evne til at operere internationalt vil også øge virksomhedens værdi langt ud over hvad tilsvarende præstationer på hjemmemarkedet alene vil berettige. Eksportomsætningen behøver ikke udgøre en ret stor andel før virksomhedens værdi fordobles.

Risikominimering

I små lande som Danmark vil virksomheder med internationalt potentiale ofte overveje eksportaktiviteter meget tidligt i deres livsforløb. På tidspunkter, hvor der endnu er meget begrænsede budgetter. Givet at internationale afsætningsprojekter kan gå helt skævt og koste virksomheden dyrt, diskuterer vi i webinaret, hvordan det i stedet kan gribes an.

Baseret på min bog Going Global on a Shoestring vil jeg præsenterer initiativer, der kan gennemføres med få midler, og som kan medvirke til at afklare, om der er klangbund for virksomhedens værditilbud på et nyt marked, inden der investeres mere massivt.

Program

Webinaret, der varer cirka en time, er struktureret efter nedenstående program.

Skriv et svar

Dette site bruger Akismet til at reducere spam.