De fem bedste bøger jeg læste i 2019


At læse bøger er fortsat en god og billig måde at blive klogere på. Sidst på året kigger jeg listen af læste bøger igennem og vælger de fem bedste ud.


Vi er nu nået til det tidspunkt på året, hvor jeg udvælger de fem bedste bøger, jeg læste i året, der gik. Det overrasker mig altid, at de bøger, jeg vælger at læse, ikke er de samme, som ligger på avisernes bestseller-lister. Det skyldes først og fremmest, at jeg læser meget lidt skønlitteratur, men også at jeg bevidst forsøger at finde de oversete perler. Sidste år førte det til, at Michael Valeurs Hjemløs løb med en klar førsteplads på min liste, selvom om bogen slet ikke optrådte på nogen som helst bestsellerlister. Det viser jo blot svagheden ved “go-with-the-flow” mentaliteten. Når de fleste fortrækker, at læse det de fleste læser, så kommer der ikke meget nyt på bordet.

Hvis du vil tjekke de bøger, jeg læser, kan du connecte med mig på Goodreads.

#1 – Vesten mod vesten

På førstepladsen i 2019 kommer Rune Lykkebergs Vesten mod vestenFortællinger om det politiske opbrud fra efterkrigstiden til Brexit og Trump.

Jeg har en klar præference for bøger, der gør mig klogere (erkender at det ikke nødvendigvis kræver tykke bøger). Vesten mod vesten er meget tyk (492 sider) og gjorde mig meget klogere – ikke mindst på mig selv.

Hvis du ofte undrer dig over de mange sælsomme begivenheder rundt om i verden (som for eksempel Brexit og Trump), så er Vesten mod vesten et godt sted at hente det overblik, der sætter de uforståelige fænomener i perspektiv og forklarer, hvad det er, der foregår og hvorfor.

Rune Lykkeberg har en imponerende indsigt i og et sikkert overblik over historiens mange små tandhjul, der gør ham i stand til at formidle meget komplicerede forhold til os andre. Det er journalistisk litteratur, når det er bedst. Hvis du interesserer dig for samfundforhold, så skal Vesten mod vesten på din ønskeseddel.

#2 – Den inderste fare I & II

På andenpladsen kommer en usædvanlig historisk fortælling i to bind med titlen Den inderste fare.

Birgithe Kosovic har efter solid research tegnet et portræt af personen og politikeren Erik Scavenius, der under tyskernes besættelse af Danmark under den 2. Verdenskrig, stod som eksponent for samarbejdspolitikken. Bøgernes portrættering af Scavenius’ (en mand jeg ikke sådan lige føler, jeg er på fornavn med) privatliv i særdeles slibrige detaljer, havde jeg svært ved at forlige mig med. Nok også fordi jeg ikke kunne se, hvilken betydning det havde for hans politiske virke. Ikke nogen vil jeg mene. At en højtstående politiker har et sidespring med en af Ministeriets telefondamer, vedkommer ikke mig. Jeg har vænnet mig til, at personer, der er robuste nok til at varetage de højeste politiske poster, også ofte har en glubende appetit på andre områder. Så længe de ikke misbruger deres magt for egen vinding eller til skade for andre, så har det ikke min store interesse.

Skildringen af den politiske historie og virkelighed omkring tyskernes besættelse af Danmark i årene 1940-45 og Erik Scavenius’ politiske linje er derimod fascinerende. Beskrivelserne er så detaljerede og levende, at man kan forstille sig at være i hans sko og skulle foretage de vanskelige beslutninger. Vel vidende at han jo ikke vidste, hvordan historien ville ende.

Historien om Erik Scavenius’ håndtering af forholdet til tyskerne efterhånden som krigen skrider frem er voldsomt interessant. Scavenius har ifølge bogen et meget klart mål med sin samarbejdspolitik, nemlig at skåne flest mulige danskere for krigens gru og nazisternes voldsregime. Han er tilsyneladende komplet blottet for fine fornemmelser og i stand til at operere ud fra den givne situations muligheder. I bagklogskabens klare lys er vi alle eksperter, men når man står midt i suppedasen, skal der usædvanlige evner til for at manøvrere. Scavenius var angiveligt et hidsigt og noget arrogant gemyt, men når udfordringerne tårnede sig op, holdt han nok hovedet koldere end de fleste. Bøgerne giver en overbevisende fremstilling af samarbejdspolitikkens betydning for Danmark.

Den politiske situation i Danmark under tyskernes besættelse i 1940-45 var enestående vanskelig. På den baggrund giver bogen en spændende beskrivelse af, hvilke dilemmaer politiske beslutningstagere til tider er oppe imod. Der er sjældent en rigtig eller en forkert beslutning. Der er forsøg på at tilgodese visse hensyn, men om det lykkes, ved man først, når omgivelsernes reaktion har fundet sted. Under Scavenius kunne konsekvenserne potentielt skulle opgøres ved at tælle hvor mange danskere, der måtte lade livet. Jeg misunder ham ingenlunde.

#3 – The Phoenix Project: A Novel about IT, DevOps, and Helping Your Business Win

På tredjepladsen kommer en lidt nørdet roman om IT-projekter i store virksomheder. Bogen af Gene Kim, Kevin Behr og George Spafford er meget velskrevet, og når jeg finder den så interessant, er det nok også fordi jeg i mange år solgte omfattende IT-løsninger til store virksomheder, men aldrig var en del af den efterfølgende implementering.

Handlingen finder sted i en virksomhed, hvor det ikke går så godt. Et stort IT-projekt med kodenavnet “Phoenix”, der skal forbedre firmaets konkurrenceevne, er under forberedelse. Interne organisatoriske konflikter er ved at få projektet til at kuldsejle, da en driftschef i IT-afdelingen bliver sat i spidsen for satsningen. Det går ikke stille af sig, og kommer til at koste hoveder, men det er den organisatoriske tilgang til projektet, der redder dagen.

Bogen kan med fordel læses af alle med interesse for forandringsprojekter i store organisationer, specielt når der er IT med i spillet. Og hvornår er der ikke det?

#4 – Danmark disruptet: Tro, håb og tech-giganter

Markus Bernsteins Danmark disruptet: Tro, håb og tech-giganter er en samfundsanalyse i “Kejserens nye klæder” kategorien. Den type bøger har jeg en svaghed for.

Forlaget skriver:

På få år er vores lille velfærdsstat blevet en forstad til Silicon Valley: Apple og Facebook bygger enorme datacentre i danske provinsbyer; Google har et tæt samarbejde med kommunerne; regeringen har nedsat et ”disruptionråd”, udpeget en ”tech-ambassadør” og lovet at gøre Danmarks til ”verdens mest digitaliserede land”.

Da nyheden, om at Apple ville placere et datacenter i Jylland, slap ud, blev jeg ringet op af en journalist, der ville høre hvilken betydning, jeg mente, det ville få for Danmark. “Ingen” svarede jeg. “Med lidt held bliver det en anstændigt udseende grå hal på heden, som man næppe vil tænke meget over ved forbikørsel.” På samme måde blev min skepsis også vakt, da Københavns Kommune i 2018 sammen med Google under stor mediebevågenhed åbnede et digitalt læringsghus i den indre by. Det ser ved første øjekast godt ud, men hvad driver egentlig de store tech-giganters agenda?

Markus Berendsens bog er en god modvægt til den ukritiske begejstring man tit støder på, når det offentlige indleder samarbejder med store (ofte amerikanske) virksomheder. Det offentlige skal i Danmark tjene almenvældets interesser. Det er ikke tech-giganternes formål, og derfor bør de holdes på en meget lang arms længde. Private virksomheder forsøger altid at komme tæt på det offentlige. Dels fordi det i Danmark er en af de største kunder, men også fordi vi herhjemme har stor tillid til vores offentlige sektor, og det kan private virksomheder bruge til at legitimere deres aktiviteter. Markus Berendsen minder os om, at virksomheder som Facebook og Google først og fremmest er annoncesælgere. De bruger avanceret IT til at fremme deres annoncesalg, og det får dem til at ligne fremadskuende teknologivirksomheder. Men det er de ikke, og deres positive bidrag til denne verden kan ligge på et mindre og mindre sted.

#5 – Fra led til leder

Jeg læser mange businessbøger men må medgive, at de fleste af dem er både dårligt skrevet og fyldt med ubrugelige råd.

Den bedste businessbog, jeg læste i 2019, var Martin Thorborgs autobiografiske Fra led til leder. Den er godt skrevet, jordnær og fyldt med praktiske råd. Jeg anbefaler den til alle, der arbejde med ledelse, herunder også til dem der synes, de allerede har fuld styr på det.

Du kan læse min anmeldelse her, så i denne oversigt vil jeg nøjes med at fremhæve måden, hvorpå Martin har udgivet bogen.

Martin Thorborg er et kendt ansigt i Danmark. Han er ofte i medierne og har selv skabt sig en stor og trofast følgerskare på de sociale medier. Ethvert forlag ville have slået dørene op på vid gab, hvis han havde henvendt sig med et bogprojekt om ledelse. Dels er ledelse et emne, der berører stort set alle mennesker. Enten skal vi lede, eller også skal vi ledes. Bortset fra os selvstændige, så falder langt de fleste indenfor de to kategorier. Ledelse er svært på begge sider af opgaven, hvilket fastholder et behov for nye bøger om emnet. Og endelig er Martin allerede et kendt navn. Det er den cocktail, de store forlag konstant er på udkig efter.

Martin har imidlertid valgt at udgive og distribuere bogen selv. Han springer altså hele den etablerede forlagsindustri over. Det kan han netop gøre, fordi han møjsommeligt over mange år har opbygget sit personlige brand og har et stort antal følgere på de sociale medier. Han kan også gøre det, fordi han ikke lider af en forfængelighed, der byder ham at skulle have et kendt forlag på omslaget. Og endelig gør han det, fordi det er en knippelgod forretning.

Jeg skønner, at Martin vil kunne sælge op imod 10.000 eksemplarer af bogen. Hvis vi tager udgangspunkt i en nettoomsætning efter moms, trykning og håndtering på 157,60 per bog, giver det en samlet omsætning på lidt over 1,5 million. I den traditionalle model deler forfatter, forlag og boghandler efter forholdstallene 15/50/35, så med den formel ville Martin modtage 236.400. I sin direkte model får han alle pengene, men skal så selv betale redaktør, korrektur, layout, opsætning, omslag mv. Mon ikke han kan få råd til det ud af en forskel på 1,339 million? Martin har en god næse for business ?


Af de øvrige bøger jeg fik læst i året der gik, kan jeg også anbefale: