Fremtidssans – ny verden, nye regler, manual til fremtiden


Du får næppe en bedre fremtidssans ved at læse bogen, men der er et par få godbidder, som giver mening. Bogen er ikke helt så tosset, som den giver sig ud for.


Umiddelbart syntes jeg nok, det var lidt unfair mod forfatterne Anne Skare Nielsen og Henrik Good Hovgaard, at jeg læste deres bog, Fremtidssans, lige efter at jeg var blevet færdig med Morten Münsters Jytte vender tilbage, efterfølgeren til megasuccesen Jytte fra marketing er gået for i dag.

Som forfatter er Morten Münster klasser over Nielsen & Hovgaard, og ovenpå Jytte gør det nærmest ondt at tage fat på en bog som Fremtidssans.

Når jeg alligevel kom igennem den og vil anbefale den til andre, så er det på trods af, at bogen efter min opfattelse prioriterer form over indhold. Det kommer der sjældent noget godt ud af, men måske er der en grund til det.

Det handler om at ændre adfærd

Hvor Morten Münsters bøger anviser veje til at ændre andres adfærd, så er Fremtidssans primært en bog om, hvordan du ændrer din egen adfærd. Og hvis man kan tåle bogens konsulentjargon, friskfyragtige stil og overflødige vås (hvad rumvæsener måtte mene om os mennesker), så giver den trods alt indblik i en alternativ måde at tænke og udtrykke sig på.

Når Morten Münsters bøger er så populære, så skyldes det kombinationen af ny indsigt i almene forhold og en medrivende skrivestil, samt det forhold, at det drejer sig om andres adfærd. Hermed bliver bøgerne dejligt uforpligtende. Det handler jo om de andre. Dem i Randers Kommune.

Den første Jyttebog solgte 100.000 eksemplarer i Danmark. Så mange læsere kan umuligt have jobs, hvor deres primære opgave er at ændre andres adfærd. Jeg har derfor mistanke om, at Jytte-bøgerne først og fremmest tjener som god underholdning, der efter læsningen ryger op på hylden, og det var så det. Det kan vi ikke klandre Morten Münster for. Når gode bøger sælger godt, er verden retfærdig.

Hvis du læser Fremtidssans, og ikke giver op undervejs, så kommer du alligevel til at tænke. Er det her opskriften på, hvordan du ændrer din adfærd? Er det vejen til rigdom, lykkeligere mennesker og en bedre verden. Det er en meget sober value proposition, men hvorfor skal den pakkes ind i amerikansk candyflos?

Hvem er bedst til at spotte trends?

Når jeg startede med at referere til Morten Münster, så er det også fordi, der i hans nye bog, Jytte vender tilbage, er reference til og omtale af en vis Philip Tetlock. Ifølge Morten Münster er han sådan en, man ikke kan kan komme udenom, når man taler om menneskers evne til at forudse fremtiden.

Tetlocks forskning skulle dokumentere, at de, der beskæftiger sig mest med forudsigelser, er de dårligste til at forudsige noget som helst. De eksperter, vi bliver præsenteret for i medierne, som skal kommentere, hvad der kommer til at ske i fremtiden, tager ifølge Tetlock helt systematisk fejl.

Journalister udfordrer yderst sjældent en politisk kommentator, når det efter hele og halve år viser sig, at hans forudsigelser var helt forkerte. På det tidspunkt er journalisterne nemlig for længst videre og klar til at ringe til den selvsamme ekspert for at bede ham hive en ny, spændende forudsigelse ud af rumpen. De vil have enkle forklaringer og klare svar på komplicerede sager, og de vil have en passioneret, karismatisk, sjov, direkte og selvsikker ekspert til at gøre det. Og det er noget rod. For som du vil se i et senere kapitel af bogen, har vi brug for det stik modsatte.

Citat fra Morten Münsters “Jytte vender tilbage” (loc. 3146)

Tetlock er ikke nævnt med et eneste ord i Fremtidssans. Faktisk er det yderst sparsomt med henvisning til eksterne kilder i bogen. Du skal derfor forlige dig med, at Fremstidssans ikke er bog, der argumenterer for eller belægger sine påstande med evidens. Det er en bog, der fortæller, hvad de to forfattere føler og synes.

Virker deres metode?

Det ved jeg ikke, men du kan jo prøvede den og se, hvad der sker.

Lad os få det overstået

Som antydet har bogen et usædvanligt sprog, der gør mange af budskaberne upræcise. Den lover væsenligt mere, end den kan levere, er proppet med floskler og efterlader en forvirring om, hvem den egentlig er skrevet til og for. Jeg skal ikke bruge plads på at komme med eksempler, for de vælter ind over dig allerede på de første sider i bogen og fortsætter non-top til den bitre ende.

I marketing siger man normalt, at hvis du har et svagt budskab, så skal du skrige det ekstra højt. Det var dette høje og skingre skrigeri allerede i starten af bogen, der var tæt på at overbevise mig om, at der nok ikke var meget at hente her. Det bliver dog langsomt bedre, og i sidste halvdel af bogen er det tæt på tåleligt. Godt bliver det aldrig.

Og nu ikke mere om sproget.

Lad os lave en bedre verden

Her er de to citater, som fik mig til at læse videre:

“Fremtidsspillet foregår i en verden, der hele tiden bevæger sig. Du kan ikke være passiv observatør. Du skal være aktiv gamer, en medspiller, der samler point og loot nok til, at du kan være med til at forbedre spillet.”

På trods af den sproglige forvirring og poppede indpakning synes jeg, der var kød på det ben.

“Fremtiden er fællesskaber. Kærlighed. Venskab. Empati. Hjælpsomhed. At vi ofrer os uden at blive ofre og søger at få alle med over broen til fremtiden.”

For mig og andre, der lever i toppen af Maslows behovspyramide, giver det særdeles god mening og er et konstruktivt udgangspunkt for, hvad vi skal bruge vores energi på. Der er jo ikke meget perspektiv i at rage mere til sig, når man allerede har rigeligt. Ejheller, når man over et langt liv har erfaret, at det ikke er antallet af nuller på saldoen i banken, der får dig til at fløjte hver morgen. Når blot der er nogle stykker, kan vi bruge krudtet på at være sammen med og hjælpe andre. At hjælpe andre giver tusind gange mere fløjteri end at købe sig et nyt ur og drikke en flaske dyr rødvin. Det er naturligvis ikke nogen ny og overraskende erkendelse, men bogen giver forholdet et nyt spin og lidt alternative ord med på vejen.

Fra mere til bedre

Fire procent inde i bogen (jeg læste ebogsudgaven) introducerer forfatterne et simpelt grundbegreb:

“Fra mere til bedre” tager udgangspunkt i fortidsspillet, … hvor spillerne hele tiden jagter “noget mere” og konstant er bange for at løbe tør for ressourcer, penge etc. I Fremtidsspillet gælder det om at lave “noget bedre” til flere mennesker .…”

og lidt længere henne på samme sted:

“Tribal [fortiden og nutiden] er det gamle, velkendte nulsumsspil. Planetary [fremtiden] er det nye mode, som du skal være med til at præge. Som de game changers, vi bliver, bygger vi sammen broen fra “entitlement til enlightenment” – fra at vi alle føler os berettigede, krænkede og hævngerrige til at vælge et bedre og mere oplyst sted at se fremtiden fra. Din fjende i fremtidsspillet er derfor ikke “de andre”. Det er dig selv. Vanerne. Plejermentaliteten. Autopiloten. Hvis du spiller for at vinde over de andre, har du allerede tabt.” [min fremhævelse].

Det burde være en lettelse for de fleste at opdage, at vejen til en bedre fremtid starter med, at man ændrer sig selv. Men sådan er det nok ikke.

Tilfældigvis befandt jeg mig under læsningen af bogen i en af de store gearskiftesituationer. Jeg havde netop færdiggjort min bog Going Global on a Shoestring og skulle til at gennemgå mine opgaver og planer for de næste par år. Jeg var midt i en proces med at overveje og brainstorme mine muligheder, og alle boldene var oppe i luften.

Jeg befinder mig, som antydet, i den øverste del af Maslows behovspyramide. Min tid skal bruges på min familie, mine venner, mine bekendte, mit netværk og på at gøre verden til et bedre sted at leve. Princippet “ikke mere, men bedre” er nemt at huske og en god ledetråd til at prioritere sine indsatser. Jeg røg i hverfald tilbage til mit mindmap for lige at flytte rundt på et par kasser.

Skal vi forudse eller skal vi skabe fremtiden?

Det er ifølge bogen to sider af samme sag.

Der er de helt store mega trends (Covid-19?), som du ikke kan påvirke, men som ændrer alle reglerne i alle spil. Kan du spotte dem, er du flere skridt foran de fleste. Det kan du bruge til at justere dit eget spil og lave dine produkter og services bedre.

Men der er også de mindre trends i det eller de domæner, hvor du slår dine folder. Her kan du medvirke til at påvirke, skabe og dermed forme fremtiden.

Den køber jeg.

Når jeg får en mail fra en af mine læsere, der fortæller, at en af mine bøger hjalp hende med at lande sit drømmejob, så fløjter jeg ekstra højt, går op og starter kaffemaskinen og brygger mig en espresso. Der er dage, hvor antallet af mails tvinger mig til at drikke te. Ellers bliver jeg for itchy. Det skriver jeg ikke (kun) for at prale, men at opleve, at man gør en positiv forskel for andre, er en kæmpe motivator for at gøre det igen og igen. Det er stærkt vanedannende.

Anne Skare Nielsen og
Henrik Good Hovgaard

Forfatterne, Anne Skare Nielsen og Henrik Good Hovgaard, tror på, at fremtiden tilhører og skabes af de, der som bevidst princip vil gøre det bedre for andre. Og for mig giver det fin mening. De erkender og beskriver, at vi er oppe imod stærke kræfter, som ikke har set lyset, og som stadig kæmper i en nulsumsmudderpøl. Sådan er det, men det betyder ikke, at du og jeg også skal gøre det.

Din fremtid bliver anderledes, hvis du ændrer din adfærd og tænker i bedre fremfor mere, og i hvordan du får fremskridtet ud til flere. Når jeg også gør det, bliver påvirkningen lidt større. Når mange gør det, begynder de helt store hjul at dreje i en ny retning.

Fremtidssans

Hvordan kan en bog, der lover at skærpe din evne til at spå om fremtiden, og som udkom den 28. maj 2020, undlade at nævne Covid-19? Jeg er med på, at der går lidt tid fra den sidste korrektur, til bogen er klar fra trykkeren, men havde det ikke været bedre at rykke udgivelsen nogle måneder?

Bortset fra Bill Gates, var der ikke mange, der forudså Covid-19. Jeg skal ikke bebrejde forfatterne, at deres metode heller ikke fangede den. Men at vælge at skøjte henover en begivenhed, der ændrer reglerne i alle fremtidige spil for alle mennesker, synes jeg er bemærkelsesværdigt.

Jeg tror ikke, du får en bedre fremtidssans ved at læse bogen, men hvis der er noget, der stimulerer fløjteriet om morgenen, så er det bevidstheden om, og at du har indflydelse på din egen situation, kan påvirke dine omgivelser, at du gør en forskel og bidrager til en bedre verden for flere.

Derfor vil jeg anbefale bogen til andre. Den er ikke så tosset, som den giver sig ud for. Der er store mængder af meningsløst vås i bogen, og hele ideen med at præsentere tilværelsen som en slags computerspil finder jeg absurd. Men, som bogen også giver udtryk for, så skal man af til holde ud og være standhaftig for at kunne finde guldkornene. Lad mig bruge et Chuchill citat fra bogen: Hvis du går gennem helvede, så fortsæt. Din tålmodighed kommer helt afgjort på prøve. Men det er – på flere måder – interessant læsning.

Bogdata

Titel: Fremtidssans. Ny verden – nye regler. Manual til fremtiden.

Forfatter: Anne Skare Nielsen og Henrik Good Hovgaard.

Udgivelsesdato: 28. maj 2020

Antal sider: 236

Pris: 232,95 hos Tales.dk