Hvorfor er Damgaard-historien stadig aktuel i dag?


Også i dag er evnen til at finde og holde på de rigtige (hvad der gemmer sig bag ordet “rigtig” er ekstremt situationsbestemt) medarbejdere en væsentlig komponent i opskriften på en succes.

Handlingen i min seneste bog Fra Damgaard til Microsoft foregår i årene 1984 til 2002. Salget til Microsoft, der altså fandt sted for cirka 16 år siden, satte et punktum for historien om Navision Software og Damgaard Data som selvstændige virksomheder. Kan man lære noget af en historie, der foregik for så mange år siden?

Det korte svar er: JA.

I en kommende serie af artikler beskriver jeg en række af de forhold, som min bog belyser, og diskuterer deres relevans for nutiden.

Billedet viser Peter Bang (t.v) og Jesper Balser i Computerworld den 5. november 1985. Ambitionerne var ikke så store i starten hos hverken PC&C eller Brdr. Damgaard Data.

Iværksætteri og kapital

PCPLUS fra PC&C (bliver i 1995 til Navision Software)

Både Damgaard Data, der lancerede Danmax i 1984 og Navision Software, der lancerede PCPLUS i 1985, var bootstrappede startups. Det vil sige, at de kom i gang ved egen kraft uden medvirken fra eksterne investorer (men måske med lidt hjælp fra venner og familie). Som det fremgår af bogen, var Damgaard Data overskudsgivende allerede en uge efter lanceringen af Danmax, mens Navision Software havde et underskud på kr. 200.000 i det første regnskabsår (november 1984 til april 1986), men nåede et overskud på kr. 600.000 allerede i det efterfølgende år.

Ingen af virksomhederne fik eksterne investorer før børsnoteringerne i 1999.

Bootstrapping er fortsat den mest populære opstartsform

Selvom man fra medierne godt kan få det modsatte indtryk, så er bootstrapping også i dag den helt dominerende opstartsform. Omkring 90% af alle startsups ønsker ikke og behøver ikke fremmede investorer for at komme i gang. Af de 10%, der søger eksterne investorer lykkes mindre en 1% hermed. Af de 1% får langt de fleste hjælp fra såkaldte business angels, mens kun få formår at vriste midler ud af de institutionelle seedfonde.

Der er mange årsager til at de fleste startups undgår eksterne investorer, men de fire vigtigste er nok:

  1. De har ikke brug for pengene.
  2. De ønsker ikke at sælge ejerandele til en lav pris.
  3. De ønsker ikke at have flere beslutningstagere end højst nødvendig og da slet ikke nogen, de ikke har erfaring med.
  4. Det er ekstremt tidskrævende at skaffe penge til en idé. Tid som kan bruges på at få betalende kunder i stedet.

I dag skaleres der hurtigere og kraftigere

Til gengæld er det i dag meget normalt at søge eksterne investorer, når forretningsmodellen, der har bevist, at den kan holde vand, skal skaleres. Som bogen viser, tog det Damgaard Data 8 år at nå en omsætning på kr. 100 millioner, mens Navision Software brugte 12 år. Var de to virksomheder startet i dag, ville de allerede efter få år være blevet kimet ned af investorer, der ville være parate til at investere i hurtigere vækst. Og det hårdere konkurrencepres, virksomheder i dag er udsat for, ville nok også have fået Preben Damgaard og Jesper Balser til at lytte mere interesseret end de gjorde den gang.

Damgaard Data indgik i januar 1994 et samarbejde med IBM, der havde en snert af et investeringsforhold. Men som bogen forklarer, var det langt mere kompliceret. Og det samarbejde forløb og endte i øvrigt ikke specielt heldigt, hvad jeg vil skrive mere om i en kommende artikel.

Børsnoteringerne, som beskrives indgående i bogen, foregik på nøjagtig samme måde i dag. Omend der nu er skabt præcedens for, at også virksomheder, der ikke tjener penge, kan børsnoteres.

Der skal et team til at starte en virksomhed

Jesper Balser (t.v),Peter Bang, Carl Christian Ægidius (IBM), Ole Anker Larsen (IBM) og Torben Wind. Billedet er fra oktober 1987, hvor IBM udnævnes til eksklusivdistributør for Navigator i Danmark.

Over de sidste 20 år er det blevet god latin, at virksomheder, der har mere end en grundlægger, har større sandsynlighed for at overleve. Kvaliteten af det hold, der står bag en god idé, er faktisk mere vigtig end idéen. De fleste “gode” idéer viser sig nemlig ikke at kunne bære, hvorefter teamet ændrer retningen og alligevel får en levedygtig virksomhed op at stå. Om det nu også forholder sig sådan, er der delte meninger om, men det anbefales fortsat at have mere end én stifter.

Damgaard Data blev startet af Erik og Preben Damgaard og bogen dokumenterer i detaljer styrken ved dette makkerpar. Navision Software (fra 1985-1995: PC&C) startes af Jesper Balser, Peter Bang og Torben Wind, der også var et team med komplementære færdigheder.

Efterhånden som virksomhederne voksede, knyttedes der yderligere ledere til at stå for ekspansionen. Hos Navision Software var det specielt Erik Seifert og René Stockner, samt de tre stiftere af det tyske “datterselskab”, der kom til at spille afgørende roller, mens det hos Damgaard Data blev Bo NielssonPer Pedersen og senere Freddie B. Jørgensen, der satte mærkbare fingeraftryk.

Udover et lille solidt team til at starte en virksomhed, krævede den forsatte vækst yderligere evnen til at finde og overgive ansvar til personer, der kunne påtage sig nye opgaver og kunne komplementerer stifternes arbejdsevne og kompetencer. Også i dag er denne evne til at finde og holde på de rigtige (hvad der gemmer sig bag ordet “rigtig” er ekstremt situationsbestemt) medarbejdere en væsentlig komponent i opskriften på en succes.

–ooOoo–

Artikelserien fortsættes over de kommende uger.

En kommentar til “Hvorfor er Damgaard-historien stadig aktuel i dag?

  1. Pingback: IBM var alligevel ikke "a global company" | Fra Damgaard til Microsoft

Skriv et svar

Dette site bruger Akismet til at reducere spam.