Internationale bestsellere – produktionen


Dette er den fjerde af en række artikler der beskriver, hvordan jeg laver internationale bestsellere. Denne gang handler det om produktionen.


Artikel 1: Sådan laver du en international bestseller
Artikel 2: De fire hovedaktiviteter i tilblivelsen af en bestseller
Artikel 3: Idé og tilblivelse



Hvad omfatter produktionen?

I produktionen har jeg medtaget følgende aktiviteter:

  1. Omslag
  2. Illustrationer
  3. Ombrydning og layout
  4. Trykning
  5. Kompilering til digitale formater
  6. Indlæsning og produktion af lydbog

Omslaget

Hvilken rolle spiller omslaget for en fagbog?

Det er meget få af mine bøger der bliver opdaget af potentielle læsere som arbejder sig igennem boghandlerens hylder med erhvervslitteratur. Det er ikke i den situation, at omslaget skal fange læserens opmærksomhed. De fleste læsere bliver opmærksomme på bøgerne via Amazons anbefalinger, ved at de får et tip fra en anden læser eller ved at de læser en af mine artikler eller andre opslag på de sociale medier. Herefter går de på nettet eller til boghandleren og bestiller bøgerne.

Jeg synes ikke omslaget i sig selv er vigtigt, når blot læseren med det samme kan genkende bogen og relaterer den til sin situation. Omslaget skal passe til bogens genre og titel, og det synes jeg faktisk de grafikere jeg bruger har haft held med.

De engelske bøger lægger jeg i hænderne på Jelena Galkina, der er en freelance grafiker fra Tallinn i Estland, og som jeg har samarbejdet med i over fem år. Det var hendes forgænger der foreslog det enkle, genkendelige og lidt skolebogsagtige layout til Building Successful Partner Channels. Det design har vi genbrugt til Going Global on a Shoestring og vi gentager det også i mit næste bogprojekt.

Omslaget på mine bøger afviger markant fra andre businessbøger. Da jeg skriver bøgerne til den samme målgruppe, og de udgør en form for serie, er genkendeligheden tilsigtet.

Bogen Fra Damgaard til Microsoft – på engelsk 5,460 Miles from Silicon Valley – var et helt andet projekt, der i første omgang primært rettede sig mod det danske marked. Her arbejdede jeg udelukkende med danske grafikere, redaktører og korrekturlæsere. Du kan finde navnene på dem alle i bogens kolofon, som du finder her. Denne serie artikler handler ikke om Damgaard-bogen, som jeg vil behandle særskilt senere.

Printudgaven af mine bøger er i standardmålene seks gange ni tommer (152,4 x 228,6 mm). Tykkelsen afhænger af antallet af sider samt hvilken type papir, der bruges til trykningen. Amazon-KDP, IngramSpark og LaserTryk, som er de firmaer jeg benytter til trykning, har alle guides til at beregne omslagets dimensioner herunder bogryggens bredde. Mit omslagsdesign kræver at printfilen er meget præcis, da grænsen på den venstre side af forsidens hvide område ligger i folden til ryggen.

I det følgende vil jeg gennemgå omslagets enkelte dele.


Forsiden

En fagbogs titel skal efter min mening udtrykke den værdi, som læseren får ud af læsningen. Det er bogens value proposition.

Undertitlen, der altid er væsenlig længere, skal uddybe emnet og understrege relevansen for målgruppen. Jeg ændrer sjældent titlen, mens jeg skriver bogen, men undertitlen kan til gengæld udvikle sig meget.

Øverst i det hvide område har mine bøger en kort anbefaling. I bøgerne Building Successful Partner Channels og Going Global on a Shoestring har jeg valgt uddrag fra bogens forord, der er skrevet af en industrikapacitet (henholdsvis Preben Damgaard og Marylou Tyler).

Illustrationen på forsiden skal støtte overskriften. Jeg synes at illustrationen på Building Successful Partner Channels er for generisk, men da bogen har solgt og fortsat sælger godt, har det angiveligt ikke den store betydning.

Jeg har valgt at skrive forlagets navn nederst på forsiden. Det er en smagssag, om man som selvudgiver behøver det, men det skader på den anden side heller ikke.

Ryggen

Jeg har valgt at skrive titel og forfatternavn oppefra og ned, hvilket er standarden i USA, Storbritannien, Benelux og Skandinavien.

Nederst på ryggen har vi placeret forlagets logo.

Bagsiden

Når de fleste af mine bøger sælges via webportaler, så betyder bagsiden ikke længere så meget. Ikke desto mindre har jeg valgt at gøre en del ud den.

Inden bogen udgives sender jeg manuskriptet til fire personer i målgruppen og spørger, om de vil skrive et kort statement der vil blive trykt på bogens omslag. Indtil videre har ingen sagt nej tak til det. I e-bogsudgaverne, der ikke har en bagside, bringes “anmeldelserne” forrest i bogen, så de kan læses i den smagsprøve som jeg tillader distributørerne at bringe på deres portaler. Jeg vil skrive meget mere om anmeldelser, når jeg kommer til markedsføringen.

Det var min grafiker der foreslog at medtage et billede af mig på bagsiden. Jeg synes det er en god idé, at læseren kan se et billede af forfatteren. Det gør bogen mere personlig.

Bogen skal have en stregkode der repræsenterer ISBN-nummeret. Der findes talrige websider som tilbyder en stregkodegenerator. Hvis du bruger Amazon-KDP kan du også vælge at uploade omslaget uden stregkode, hvorefter de indsætter det.

ISBN-numre fås her: https://www.isbn.dk

Illustrationer

Indtil videre har alle mine bøger haft illustrationer og de produceres med udgangspunkt i mine konceptuelle forlæg af freelance grafikere. Benytter jeg andres billeder, er jeg meget omhyggelig med at indhente godkendelser og betale for brugen. Billeder er omfattet af reglerne om ophavsret og dem skal man som forfatter naturligvis respektere.

Når jeg fremover vil benytte færre illustrationer i mine bøger, så er det udelukkende fordi det vanskeliggør produktionen af lydbogsversionen. Man kan ikke forvente, at lytteren har illustrationerne ved hånden og det er alt for tungt at skulle forklare en illustration med ord. Lydbogen er et godt alternativ til at læse, men på fagbogsområdet har det en række ulemper, som jeg vender tilbage til senere.

Billeder og illustrationer (grafiske elementer) skal have en opløsning på 300dpi, men af hensyn til filstørrelsen på e-bogsudgaverne heller ikke mere. Når grafiske elementer skal laves i den størrelse som kræves for den trykte bog kan de umiddelsbart genbruges i de digitale udgaver. Undgå små grafiske elementer med tekst udenom. Det virker ikke for de digitale udgaver.

Ombrydning og layout

Ombrydning og layout vedrører alene den trykte udgave af en bog. Der er intet til hinder for, at du selv løser den opgave og benytter for eksempel Microsoft Word eller Apple Pages. Amazon-KDP har en detaljeret vejledning til både Word og Pages og stiller også templates til rådighed. Word og Pages er godt integreret med for eksempel Endnote (citationer), ligesom der er værktøjer til udarbejdelse af indeks og indholdsfortegnelse.

Jeg har indtil videre valgt at lade mine bøger ombryde og opsætte af en grafiker. Når manuskriptet er færdigt, kompilerer jeg til Word som grafikeren importerer i InDesign. Når hun er færdig, får jeg en pdf-udgave, som jeg kan angive rettelser i. Det er ikke usædvanligt, at vi har fem til seks iterationer, før vi er helt færdige.

I mit næste bogprojekt vil jeg selv ombryde manuskriptet ved at følge den detaljerede vejledning som Amazon-KDP tilbyder samt benytte Amazons nye Kindle Create app.

Når bogen er færdiglayoutet skal den foreligge i et pdf-format der passer med trykkeriets specifikationer. Den del sørger grafikeren for, men vejledningerne fra KDP, IngramSpark og Lasertryk er så udførlige, at man godt kan gøre det selv. Er man i tvivl om noget, kan man altid spørge dem. Jeg har kun gode erfaringer med den support de yder.

Omslag og indhold uploades altid separat og Amazon KDP og IngramSaprk har apps der elektronisk viser, hvordan den trykte bog kommer til at se ud.

Generelt vil jeg anbefale enhver selvudgiver at studere Amazon-KDP’s forfatterværktøjer grundigt. Der er både artikler og videoer i et omgang der sætter enhver i stand til at forstå og udføre produktionen af både trykte og digitale bøger.

Trykning

Jeg benytter Print-on-Demand (PoD) på alle mine engelsksprogede bøger. Det er naturligvis lidt dyrere end at trykke et oplag på for eksempel 1.000 eksemplarer ad gangen, men det fjerner fuldstændigt lagerbindingen og risikoen for at brænde inde med usolgte bøger.

Trykprisen for en s/h bog på 250 sider er $3,85. Hvis jeg tager $19,99 i udsalgspris, giver det en royalty på $8,15. Du kan hente en prisberegner hos de tre trykkere som jeg anvender.

Til det danske marked trykker jeg 100 eksemplarer ad gangen og lægger dem hos DBK, som står for distributionen i Danmark. Jeg sælger en del bøger direkte og de bliver enten sendt fra DBK eller direkte fra trykkeriet. Det kan ikke betale sig for mig selv at håndtere pakning og forsendelse – jeg har prøvet det. Når jeg sælger direkte betaler kunden for forsendelse.

Hvis du gerne vil se hvordan din bog ser ud på tryk, kan du bestille enkelteksemplarer hos de tre firmaer.

En ikke uvæsentlig fordel ved PoD er, at du kan rette fejl i manuskriptet også efter at bogen officielt er udgivet. Du oplader blot en ny printfil.

Kompilering til digitale formater

En af fordelene ved at anvende Scrivener er, at du kan kompilere direkte til mobi- og epub-formaterne. Der findes apps til at tjekke at formaterne er korrekte og hvor du kan simulere, hvordan bøger tager sig ud i forskellige e-læsere.

Indlæsning til lydbog

Jeg har netop udgivet Building Successful Partner Channels som lydbog og har selv stået for hele processen.

Jeg kunne have valgt at lægge lydproduktionen ud i byen, men da jeg har en god oplæserstemme og også gerne ville lære hvordan man gør, har jeg indrettet et lille lydstudie derhjemme. Der er massevis af instruktionsvideoer på nettet, der giver vejledning i hvilket udstyr, der kræves, hvilken opsætning du skal have, hvordan du skal tale, hvordan du skal efterbehandle lydfilerne, hvordan de pakketeres til upload og hvordan de publiceres.

Efter indtalingen af Building Successful Partner Channels, forstod jeg, at man bør indtænke lydudgaven, allerede når man skriver bogen. Lydbøger giver mest mening for romaner, hvor fortællingen er helt sekventiel, hvor der ikke er et indeks, og hvor der ikke anvendes betydende fodnoter, henvisninger og illustrationer. Hvis du vil investere enten tid eller penge i en lydbogsudgave (fordi du forventer et salg), så kan bogen med fordel skrives uden de nævnte hjælpemidler. Rene tekstbøger er nemmest at udgive som lydbøger også.

Hvis du har en god oplæserstemme, kan du selv indspille bogen, men det betaler sig at træne lidt først. Desto længere passager du kan indspille korrekt, jo mindre redigering skal der til. Redigering omfatter rettelse af fejl, afkortelse af pauser, fjernelse af for voldsomme vejrtrækninger og smaskelyde samt fletning af afsnit til hele kapitler. Den tekniske postprocessering omfatter fjernelse af baggrundstøj, manipulering af lyden så den ligger indenfor de angivne specifikationer samt indsættelse af et sekunds stilhed i starten og 3 sekunder i slutningen af hvor fil.

Redigering og postprocessering

Jeg benytter programmet Amadeus Pro og optager med en Audio-Technica AT202 mikrofon via USB til min Mac, der til opgaven har tilkoblet et eksternt SSD drev via USB-C. Den opsætning er der flere der advarer imod, fordi man risikerer at computerens ventilator starter under og dermed ødelægger optagelsen. Det har jeg endnu ikke oplevet, måske fordi Amadeus Pro er det eneste program der kører når jeg læser op.

Mikrofonen er monteret på en arkitektlampearm, ophængt i en stødabsorberende anordning og forsynet med et pop-filter. Når jeg indtaler skal der været absolut ro i omgivelserne og rummet skal helst være helt lyddødt. Heldigvis har jeg mit eget musikværelse, hvor jeg kan hænge tæpper rundt om mig, mens indtalingen står på. Manuskriptet, som jeg læser op fra, ligger på min iPad, som jeg har monteret på et stativ.

Når jeg laver en fejl, klapper jeg en gang med hænderne og læser passagen op igen. Klappet danner en tydelig spike i lydfilen, så du ved redigeringen hurtigt kan finde de steder, der skal klippes væk.

Jeg har valgt at distribuere mine engelske lydbøger gennem Author’s Republic, der er en slag engros forretning. De klarer videredistributionen til alle lydbogs-portalerne inklusive Amazon. Author’s Republic kræver, at man udfylder en W-8BEN (for personer) eller W-8BEN-E (for virksomheder) skatteblanket, hvilket gør det muligt for dem at betale mig uden at skulle opkræve withholdig tax i USA. Det er en frygtindgydende formular, men jeg har udfyldt den mange gange før, når jeg har amerikanske klienter. Der findes også en del Youtube-videoer, der forklarer, hvordan man skal gøre. Det tager i praksis ikke mere end et kvarter at få den på plads.