De fire hovedaktiviteter i tilblivelsen af en bestseller


At være selvudgiver medfører ikke, at du kan springe nogen led i tilblivelsesprocessen over. Det betyder blot, at du selv skal organisere og finansiere alle de aktiviteter som et traditionelt forlag ville tage din bog igennem.



I den forrige artikel forklarede jeg, hvorfor jeg selv valgte at udgive mine bøger. Hvis du vil have flere deltaljer omkring beslutningsgrundlaget, kan jeg varmt anbefale Andreas Ramos bog How to Write a Book!: To Get More Opportunities and Improve Your Career.

Inden jeg går videre, vil jeg lige klargøre et par forhold, der motiverede mig til i det hele taget at skrive en bog.

Det var Alan Weiss, der overbeviste mig om, at udgivelsen af en fagbog ville være godt for min konsulentforretning. Det er den ultimative bekræftelse på din kompetence, og du skiller dig ud fra mængden af andre konsulenter som ham eller hende, der har skrevet bogen.

Min konsulentforretning gik godt, men jeg ville gerne dreje den i en anden retning, hvor jeg ikke skulle rejse så meget, hvor jeg havde færre længerevarende engagementer, og hvor jeg blev helt fri af det operationelle. Jeg ønskede primært at holde foredrag og facilitere workshops, men ikke at engagere mig i implementering eller andre opgaver, hvor der var tradition for timebaseret afregning. Jeg var overbevist om, at en bog kunne hjælpe med transformationen.

Økonomisk skulle omlægningen af konsulentforretningen sikre, at jeg kunne holde den samme indtjening med en indsats af væsentlig færre timer. På den måde ville jeg få tid til at skrive endnu mere, som igen kunne understøtte mit brand.

Når bogen primært var et supportprojekt for min konsulentaktivitet, kunne jeg ikke se ideen i at skulle bruge tid på at få et traditionelt forlag til at hjælpe med udgivelsen.

De fire hovedaktiviteter

Da jeg gik i gang med bogen, der overraskende hurtigt skulle vise sig at blive en bestseller, havde jeg allerede udgivet to bøger.

Strategic Planning and Budgeting Guidelines for Independent Software Vendors var en lille 56 siders e-bog, som jeg udgav i marts 2012. Bogen var en kompilering af en række artikler som jeg havde skrevet til min blog. Bogen fik sit eget ISBN-nummer, men jeg gjorde den kun tilgængelig på mit website, hvor interesserede kunne downloade den som en gratis PDF-fil. Det var der mange, der gjorde.

Management Consulting Essentials, der udkom i februar 2013, var også en kompilering af en række artikler, men da den ikke var skrevet til målgruppen for mine konsulentaktiviteter, valgte jeg alene at få den distribueret som en e-bog via Kindle Direct Publishing (KDP).

Udgivelsen af de to bøger lærte mig, at der er fire hovedaktiviteter i en bogudgivelse. Mens jeg skrev udkastet til disse linjer, havde jeg først kaldt dem “de fire faser”, men da det kunne antyde en sekventiel rækkefølge, valgte jeg i stedet udtrykket “hovedaktiviteter”.

Her kommer de:

  • Idé og tilblivelse
  • Produktion
  • Markedsføring
  • Distribution

Inden jeg forklarer, hvordan du kan sikre, at bogen bliver relevant og god, så kig en ekstra gang på de fire hovedaktiviteter. Hvis de tillægges lige stor vægt, så er tilblivelsen af selve bogen som produkt kun en fjerdedel af arbejdet. Tre fjerdedele er alt det andet. Målt i tid er det nok nærmere fifty-fifty. Du bruger halvdelen af tiden på at lave bogen og halvdelen på produktion, markedsføring og distribution.

Idé og tilblivelse

En bestseller som efter min
mening er uhyggelig ringe.

Kun kendte mennesker og kendte forfattere kan skrive dårlige bøger og alligevel opnå bestsellerstatus. Som debutant og nicheforfatter kræver det et stort forlag med dybe lommer, hvis det samme skal kunne lade sig gøre. Så den kombination forekommer uhyre sjældent. Tommelfingerreglen for debuttanten og den ukendte forfatter er derfor, at bogen skal være god.

Hvad karakteriserer en god bog?

Det er en bog, som læserne synes er så værdifuld, at de anbefaler den til andre og giver den en postiv rating og anmeldelse.

Men det kan man jo først opleve, når bogen er udkommet. Hvordan kan man i tilblivelsesprocessen sikre, at den ender med at blive god?

En fagbog er et produkt – ikke et kunstværk

Jeg bruger udtrykket tilblivelse, fordi der er mange flere aktiviteter i processen end blot at skrive.

På mange måder er en ny fagbog som at starte en ny virksomhed. Det kræver en idé til løsningen af et specifikt problem, som nogle veldefinerede kunder (læserne) finder både vigtigt og presserende. Forretningsdrivende bruger gerne penge på at løse vigtige problemer, de slipper pengene på de problemer, der haster, først og de går efter de mest sikre og hurtigste løsninger.

Min fornemmelse for vigtige problemer, hvis løsning haster, er ret god. Fra mine mange år som operationel forretningsudvikler, leder og som konsulent, kender jeg til en lang række emner, der altid presser sig på i alle virksomheder. Mange af problemerne (som for eksempel markedsføring, salg, kundehåndtering, innovation, rekruttering, ledelse og organisation) har andre skrevet bøger om, men udfordringerne med etablering og udbygning af forhandlerkanaler var i 2014 – og er fortsat – ret uberørte.

Hvor mange forfattere vælger emner, der retter sig mod så mange læsere som muligt, så valgte jeg at gå den modsatte vej. Jo mere snæver emnebeskrivelsen er, desto mere relevant vil bogen forekomme læseren, når hun skal træffe sin købsbeslutning. Det var den samme målgruppeafgrænsning, jeg med succes anvendte i min konsulentforretning, så det lå lige for at gentage den her.

Undertitlen til bogen er Channel Development & Management in the Software Industry.

Havde jeg valgt at skrive helt generelt om emnet uanset industri, ville målgruppen have været på over 80 millioner potentielle læsere. Nu snævrede jeg emnet ind til specifikt at handle om softwareindustrien. Hermed faldt målgruppen til fem millioner potentielle læsere, men relevansen steg samtidigt markant. I mange af anmeldelserne er netop den industrispecifikke vinkel fremhævet som en styrke ved bogen.

Du kan ikke lave et kvalitetsprodukt alene

At være selvudgiver medfører ikke, at du kan springe nogen led i tilblivelsesprocessen over. Det betyder blot, at du selv skal organisere og finansiere alle de aktiviteter, som et traditionelt forlag ville tage din bog igennem.

Et forlag vil udfordre din idé, de vil kommentere og kritisere dine udkast, de vil redigere dine reviderede udkast, de vil korrekturlæse dit færdige manuskript og så videre (jeg kommer rundt i alle detaljer senere). Når du er dit eget forlag, må du selv organisere tilsvarende aktiviteter, og du kan ikke udføre dem alle selv. Du kan ikke udfordre din egen idé, kritisere dine egne udkast, revidere dine egne tekster, læse korrektur og så videre.

Du kan ikke lave et kvalitetsprodukt alene.

Det er en udbredt misforståelse, at man som selvudgiver skal udføre alle led i processen selv. Det kan man vælge at gøre, men, som antydet, kommer der sjældent noget godt ud af det.

Fagligt indhold og sprogligt format

Jeg har valgt at dele tilblivelsen af mine bøger op i to hovedopgaver:

  1. Sikring af indholdets relevans og faglige niveau
  2. Sikring af den sproglige kvalitet

Den første hovedopgave understøttes af en ekstern redaktionskomité. Til løsning af den anden hovedopgave bruger jeg software, og jeg betaler en redaktør og korrekturlæser for at hjælpe mig.

Redaktionskomitéen

Det var Andreas Ramos, der gav mig idéen til en redaktionskomité.

Du finder og inviterer en række kernelæsere til at gennemgå og kommentere dine udkast. De skal udelukkende forholde sig til de faglige aspekter og ikke til det sproglige. Deltagelsen i redaktionskomitéen er uden vederlag, men de, der aktivt bidrager, vil blive nævnt i bogen, ligesom de vil modtage et frieksemplar.

En redaktionskomite bør bestå af omkring 30 personer, der beskæftiger sig med emnet enten på ledelsesniveau eller som rådgiver. Det store antal skyldes, at det, når det kommer til stykket, kun lykkes for 10-15% at få læst og kommenteret det du fremsender. I løbet af hele tilblivelsesprocessen vil omkring fem til seks af fagredaktørerne have bidraget med kommentarer, der kan bruges til noget. Det er også tilstrækkeligt til at øge kvaliteten af bogen betydeligt. Det er min erfaring med feedback på oplæg, at når antallet overstiger fem, så vokser mængden af gentagelser tilsvarende. Fem til seks kommenterede tilbagemeldinger er tilstrækkeligt.

Jeg finder medlemmerne i mit LinkedIn netværk og er ikke specielt nøjeregnende med at tjekke, om de lige besidder de kvalifikationer, de skilter med. Jeg skal ikke ansætte dem, og jeg er heller ikke forpligtet til at tage deres kommentarer til efterretning. Ikke desto mindre har jeg fået meget fyldige og særdeles relevante kommentarer fra mange af mine fagredaktører.

Metoden virker.

Anekdote:Building Successful Partner Channels havde jeg en stor ping fra et stort firma med i komitéen, og vedkommende bidrog med meget fyldige og særdeles relevante kommentarer til alle dele af manuskriptet. Da jeg skulle nævne hendes navn i bogen, nedlagde den juriske afdeling i hendes virksomhed forbud. Det måtte ikke se ud som om det pågældende firma anbefalede min bog. Det havde ingen betydning for mig, men jeg havde lidt ondt at min særdeles produktive og værdifulde redaktør. Pudsigt nok engagerede selvsamme virksomhed mig, umiddelbart efter at bogen udkom og var blevet en succes, til at lave en række videoer med emner fra bogen. Videoer som de brugte i deres egen markedføring. I hver video var der en reference til bogen. Det var naturligvis min fagredaktør, der stod bag initiativet.

The book summary

Når jeg har min idé nogenlunde på plads, og inden jeg kontakter potentielle medlemmer af redaktionskomitéen, finder jeg på bogens foreløbige titel og beder min grafiker om at lave et par udkast til omslag. Herefter skriver jeg et fem siders resumé af bogen. Du kan hente resuméet på min seneste bog Going Global on a Shoestring ved at trykke på linket, hvilket nok er en god idé at gøre, inden du læser videre.

Idéen til resuméet har jeg fået fra en amerikansk bogagent, som jeg på et tidspunkt havde korrespondance med.

Det er for det første en god måde at få afklaret sin idé på. Man bliver tvunget til at overveje formuleringen af en kort beskrivelse af produktet, som læserne skal forholde sig til, når de skal træffe deres købsbeslutning. Det er også gavnligt at få overvejet, hvordan man har tænkt sig, at bogen skal komme til de potentielle læseres kendskab. For det andet gør dokumentet det langt nemmere for de potentielle medlemmer af redaktionskomitéen at forholde sig til invitationen.

Selvom ingen af mine bøger er endt præcis det sted, som det første resumé beskrev, så er det konkret nok til at eksterne kan forholde sig til det.

Det er vigtigt.

Meget få mennesker, der har travlt med deres egne gøremål, kan forstå en idé, hvis ikke den er konkret. Resuméet med et billede af bogen er en fin fysisk manifestation af en bog der endnu ikke skrevet. Den er også tilpas omfattende til at illustrere projektets seriøsitet.

Med bogresuméet på plads kan jeg nu begynde rekrutteringsarbejdet til redaktionskomiteen.

Undervejs i projektet opdaterer jeg resuméet med de ændringer, jeg foretager. Den dag bogen udkommer, er der fuld overensstemmelse mellem resumé og produkt. Markedsføringen af bogen baserer sig i vid udstrækning på teksterne i resuméet.

Lad mig igen understrege, at der kan være meget langt fra det første oplæg til den endelige udgave. Selv en fagbog om et konkret emne kan skæres på mange forskellige måder.

Scrivener

Arbejdet med de to første bøger lærte mig at Microsoft Word er komplet uegnet til bogskriveri. Jeg researchede lidt på andre muligheder og faldt over Scrivener fra Literature&Latte.

Fire bøger har jeg indtil videre skrevet med Scrivener, og jeg er hooked.

Det er et meget nørdet produkt med en stejl og lang læringskurve, men når først du mestrer bæstet, stiger produktiviteten betydeligt.

Du kan læse mere om Scrivener på Literatures&Lattes hjemmeside, ligesom der er et meget stort community, der producerer videoer og artikler om produktets anvendelse.

Jeg har valgt alene at håndtere tekst i Scrivener. Alle andre typer medier (billeder, interviews og illustrationer) ligger i andre mapper, hvortil jeg har henvisninger i Scrivener. Det betyder, at hvis du ændrer mappestruktur under tilblivelsen, så ryger referencerne. Så lad være med det.

En kæmpe fordel med Scrivener er, at du kan eksportere dit manuskript til mange andre formater. Til redaktionskomiteen og korrekturlæseren eksporteres typisk til Word. Rettelserne herfra føres tilbage i Scrivener.

Når manuskriptet er helt færdigt eksporteres til .mobi og .epub formaterne, hvilket betyder, at de kan uploades direkte til KDP og andre digitale portaler.

Jeg overlader opsætningen af den trykte bog til min grafiker i Tallinn. Hun bruger Adobe InDesign og returnerer PDF-filer. Naturligvis finder vi fejl i den proces også, og dem håndterer vi i PDF formatet. Jeg retter fejl, der kommer fra manuskriptet, i Scrivener, hvor der så på få minutter kan dannes ny digitale udgaver.

Når vi er klar med PDF-versionen, producerer min grafiker de formater, der skal anvendes af KDP, IngramSpark og LaserTryk.


I næste artikel vil jeg gå i yderligere detaljer med tilblivelsen af bogen.