Iværksætteri i og langt fra Silicon Valley


Formodningen om, at flere og billigere penge vil sikre flere virksomheder overlevelse, er udbredt. Jeg er ikke så sikker på, at teorien holder.


Den 21. maj sidste år (2018) udkom John Carreyrous Bad Blood: Secrets and Lies in a Silicon Valley Startup og mindre end en måned senere, den 18. juni, udkom min egen 5,460 Miles from Silicon Valley: The In-depth Case Study of What Became Microsoft’s First Billion Dollar Acquisition Outside the USA. Silicon Valley indgår i begge titler, og de handler da også om det samme, nemlig iværksætteri med global rækkevidde. Hvor handlingen i John Carreyrous bog tager udgangspunkt i hjertet af Silicon Valley, så foregår min bog på alle måder langt fra både den geografi, den kultur og de værdier, som i dag præger den sydlige del af San Francisco.

Det skal retfærdigvis også noteres, at handlingerne finder sted i to forskellige epoker. Navision (Navision = Damgaard + Navision Software), som er virksomheden,  jeg beskriver, startede i 1984 og blev i 2002 solgt til Microsoft. Theranos, som John Carreyrou beskriver, startede i 2003 og gik konkurs i 2018. Navision var altså 18 år om at bygge en virksomhed op, der indbragte 1,45 milliarder dollars ved salget til Microsoft. Theranos var 15 år om at bruge knap en milliard dollars, ende med en værdi på nul og trække et par hæftige retssager i sit kølvand.

Danmark 1984 til 2002

Striking a distribution deal with IBM Denmark was big news in 1989. Local IBM managers and the Navision Software founders. 

Selvom Internettet ikke var opfundet, så var verden i 1984 allerede ret globaliseret, da fem unge og driftige danskere startede henholdsvis Damgaard Data og PC&C (det senere Navision Software). Det var fremkomsten af mikrocomputere, der fik de unge mennesker til at udvikle software, så små virksomheder kunne benytte EDB (det hedder nu IT) til deres administrative opgaver.

Opstarten af de to virksomheder skete helt udenfor det sprogbrug, de metoder og de værdier, der i dag præger eller måske snarere iscenesætters af iværksætterindustrien.

Der var ingen hajbassiner, løvehuler, gazelleprogrammer, iværksætterkonkurrencer, web-summits og andre psudobegivenheder, der ikke går ud på at starte virksomheder, men at tjene penge på interessen for fænomement. Ordet disruption var ikke opfundet, virksomhederne krævede ingen nævneværdig kapital for at komme i gang og få plus på bundlinjen, og ambitionen om at skulle være global markedsleder lod endnu nogle år vente på sig. Det var ikke visionen om at redde verden, der drev værket, men mere udnyttelsen af en mulighed, der med modningen af mikrodatameter på dette tidspunkt pludselig opstod.

Parallelt med at Damgaard Data  og Navision Software voksede, lærte de af deres praktiske erfaringer, men deres vej mod milliarderne forløb i helt forskellige spor, og var heller ikke i udpræget grad præget af den terminologi, der i forlængelse af internettets udbredelse og dotcom-periodens opblomstring opstod omkring iværksætteri.

Silicon Valley 2003 til 2018

I 2003 slikkede Silicon Valley stadig sårene efter dotcom-boblens punktering. Milliarder var gået tabt på luftige webprojekter, hvor eyeballs alligevel ikke kunne veksles til kontanter så hurtigt, som man havde håbet. Begrebet “new economy” afslørede sig som en moderne version af Kejserens nye klæder.

Apple havde med Steve Jobs tilbage ved roret gennemgået en forvandling og med lanceringen af iPod’en i 2001, blev der sat en helt ny kurs med fokus på det brede forbrugersegment. Optimismen var på vej tilbage, men der var mest appetit på rigtige teknologivirksomheder, som man kendte dem fra Apple, HP, Intel, Sun og Cisco. Rene web-virksomheder var ikke i kridthuset.

Da Elizabeth Holmes i 2003 startede Theranos, en virksomhed der ved at  kombinere forskellige nye teknologier ville revolutionere markedet for apparater til blodprøveanalyser, var det en type aktivitet, som passede perfekt på den projektprofil investorerne var på udkig efter.

Parallet med at Theranos kom i gang, tog udviklingen i Silicon Valley igen fart. Facebook startede i 2004, og efter at Apple lancerede sin iPhone i 2007 opnåede Steve Jobs gudestatus. Med Aileen Lees introduktion af begrebet unicorn for firmaer, der inden børsnoteringen kunne nå en værdi på over en milliard dollars, var der i 2013 igen udbredt optimisme omkring og tro på, at personer med særlig viljestyrke og intellekt ved hjælp af skalerbar teknologi var i stand til meget hurtigt at skabe meget store virksomheder.

Elizabeth Holmes’ timing var med andre ord perfekt. Det kunne hun i 2003 ikke vide. Timing er et forhold, der falder i kategorien “svineheld,” men hun lærte hurtigt at bruge de gunstige tider i årene derpå til at snyde både medierne, offentligheden, kunderne, investorerne og de fleste af medarbejderne.

Forskellen på Danmark og Silicon Valley

Man kan godt blive lidt misundelig på Silicon Valleys ecosystem. Her ligger venture capital firmaerne lige så tæt som bilforretninger i Silkeborg. Der er en lind strøm af iværksætterspirer fra hele verden mod dette relativt lille område. Og da både koncentrationen af penge og iværksættere er meget høj, er koncentrationen af de øvrige råvarer udover penge (advokater, rådgivere, bestyrelsesmedlemmer, udviklere, sælgere, PR-bureauer, marketingfolk osv.) som efterspørges tilsvarende høj. Priserne på “råvarerne” er skyhøje, men det skulle jo netop være med til at tiltrække den højeste kvalietet. Og hvad betyder priserne, hvis det kan medvirke til at skabe den næste unicorn?

Forskellen i tal

De knap 9 millioner indbyggere i området omkring the San Francisco Bay, der udgør 26.390 kvadratkilometer, producerede i 2017 et BNP på 878 milliarder dollars. Danmark producerede med sine 5,8 millioner indbyggere fordelt på sine 43.094 kvadratkilometer (eksl. Grønland og Færørene) et BNP på 288 milliarder dollars. Det er tre gange så meget købekraft fordelt på det halve areal.

Uden for hoveddøren har Silicon Valley hele Califonien som sit umiddelbare opland. Her bor knap 40 millioner mennesker, der hovedsageligt taler engelsk og i gennemsnit har en indkomst, som er 35% højere end den danske. Et ganske attraktivt nærmarked.

The unfair advantage

Umiddelbart udenfor Californien ligger Nordamerika, hvor der bor 580 millioner mennesker, der i det store hele også taler engelsk. En virksomhed, der starter i Silicon Valley, kan blive endog meget stor uden at bekymre sig stort om verden udenfor Nordamerika. En virksomhed, der starter i Danmark og alene driver sin virksomhed på dansk, har ikke tilnærmelsesvis samme vækstmuligheder.

Sillicon Valleys store dilemma

Når frygten for ikke at kommer med overstiger risikoen for at tage fejle eller blive snydt.

Historien om Theranos illustrerer på meget fin vis Sillicon Valleys store dilemma. Iværksætterprojekter, der ikke kræver ekstern funding, er per definition uinteressante. Virksomheder som Damgaard Data og Navision Software, der ikke krævede eller ønskede seed-, angel- eller ventureinvesteringer for at komme i gang og modnes, ville i Silicon Valley vel nærmest blive betragtet som forædderiske. For Silicon Valley filosofien har tidlige investeringer som sit kernekoncept. De store gevinster ligger i at komme tidligt med, så man kan få sine andele til lave valueringer. I dagens Silicon Valley ville virksomheder som Damgaard Data og Navision Software, da de først havde bevist deres evne til at få forhandlere og kunder, være blevet kimet ned dagligt af venture kapitalister, der mente at kunne accelerere væksten ved at hælde flere penge på maskinen.

I tilfældet Theranos var der da også trængsel ved lottomaskinen. Nogle få investorer var kommet med lige fra starten og med de lovende udsigter, som de Excel-baserede prognoser indikerede, var der kun meget få eller nærmset ingen reservationer hos nye investorer. Risikoen for ikke at komme med på succssen langt overskyggede den almindelige skepsis og forsigtighed, der bør kendetegne enhver investering. Elizabeth Holmes, Theranos’ grundlægger og CEO, afviste investorer, der ville have detaljer om teknologien, og de vilkår accepterede de. Hverken gamle eller nye investorer gennemførte en grundig due dilligence. Derfor kunne tabene blive så enorme så hurtigt.

Pengerigeligheden i Silicon Valley er et problem. De sidder for løst i lommen, og de er for nemme at få fat på. Det giver halvpsykopater gode vilkår og presser de mere jordbundne til at bruge flere penge, end de egentlig behøvede. For mange penge giver et enormt spild.

Når man kun har en hammer ligner selv skruer søm

Hvis man lever af at investere penge i iværksættere, så møder man sjældent nogen, der ikke har behovet, men også kun sjældent nogen, der er egnet. Faktisk rammes man af en bias, der stammer fra, at man hovedsageligt opsøges af virksomheder, der ønsker penge, men som ikke lige passer ind konceptet eller henvender sig på et tidspunkt, hvor man ikke har kapacitet. Professionelle investorer siger nej 100 gange oftere, end de siger ja. Seed og venture kapital skal bruge projekter, der har et enormt og hurtigt realiserbart vækspotentiale. Det har de færreste, og derfor er der rift om dem, der har.

De virksomheder, der ikke kan finde investorer, er til gengæld overbeviste om, at der er pengemangel.

Formodningen om, at flere og billigere penge vil sikre flere virksomheder overlevelse, er udbredt. Jeg er ikke så sikker på, at teorien holder.

Silicon Valley er et moderne guldgraverfænomen med alle de fordele og ulemper, det indebærer. Målet er at blive mega rig ekstremt hurtigt, og mottoet er Fake it till you make it. For de, der ikke er med i tornadoens øje, kan fænomenet skabe en del knap så positive sideeffekter. Forskellen på rig og fattig er astronomisk. Det er tilsyneladende ikke altid det drypper på degnen, når det regner på præsten.