Redaktion og korrektur

En roman kommer til verden – del 14

I denne serie af artikler gennemgår jeg arbejdet med min debutroman Balladen i Mekka og er nu nået til redaktion og korrektur.

Overordet set har jeg fulgt processen, som illustreret her:

Som jeg beskrev i den foregående artikel, stoppede jeg skrivningen efter de første tre første kapitler og bad en håndfuld testlæsere om detaljeret tilbagemelding. I denne artikel beskriver jeg arbejdet med manuskriptet herefter.

Alfalæsere, redaktion, betalæsere og korrektur

Som sagt var Balladen i Mekka min debut som romanforfatter, og jeg fornemmede allerede under planlægningen, at projektet var helt forskelligt fra min fagbøger, der vedrører emner, jeg ved er relevante for en målgruppe, som er nem at identificere og komme i kontakt med.

Jeg havde derfor behov for at få afklaret, om der var klangbund for min romanambition, inden jeg investerede et år af mit liv i projektet og de 50-60.000 kroner, som det koster at få en bog på gaden. De overvejelser førte til følgende proces for manuskriptet.

Alfalæsere

Efter at have færdiggjort første manuskriptudkast M1 (blandt andet baseret på tilbagemeldingerne fra testlæserne) sendte jeg det til 10 alfalæsere, hvoraf de 9 til min store overraskelse svarede med detaljerede kommentarer. Udover alfalæsere stemte jeg tekniske detaljer i bogen af med en række fageksperter.

Alle alfalæsere syntes grundlæggende om fortællingen, men havde forskellige synspunkter på, hvor der var for meget, hvor der var for lidt, hvor fortællingen virkede, og hvor den ikke gjorde. Der blev også peget på passager, som nogle syntes var svære at forstå eller, der forekom for løsrevet fra hovedhandlingen. De fleste alfalæserne investerede mange timer i at gennemgå deres observationer med mig.

Jeg var forberedt på, at alfalæsernes tilbagemeldinger ikke ville være konsistente, og at jeg også i nogle situationer ville være uenig i deres synspunkter. Det forsøgte jeg at få struktur på ved at bede dem svare på en række konkrete spørgsmål, men heldigvis svarede de også på spørgsmål, som jeg ikke havde stillet. Hvis ikke teksten fungerede, nyttede det ikke noget, at jeg forklarede en alfalæser, hvad jeg havde tænkt. I kommunikationen med dem var det derfor min opgave at forstå deres synspunkter og ikke at udfordre dem.

Jeg brugte en del tid på at skabe overblik over tilbagemeldingerne for derefter at kunne afgøre hvilke, jeg ville lade indgå i revisionen af M1 til M2. Det blev en større omskrivning end jeg i udgangspunktet havde forestillet mig, men resultatet så til gengæld meget tilfredsstillende.

Net Promotor Score

På dette sted vil jeg gerne anføre en note om, hvordan du afgør om en læser kan lide din historie. Med indsigt fra andet bogprojekt, hvor jeg er redaktør, valgte jeg at spørge læserne, om han eller hun ville anbefale bogen til andre, og om de vil skrive en kort anmeldelse. Ville de ingen af delene, tydede det på, at de ikke syntes om bogen. Det er principperne bag Net Promotor Score, som efterhånden er blevet standarden for hvordan, man måler kundetilfredshed. At nogen siger til mig, at bogen er god, er sødt af dem, men jeg kan ikke bruge det til noget. De skal være villige til at fortælle det til andre, før det har værdi for projektet. Alle alfalæserne ville anbefale bogen til andre. Hurra!

Redaktion

Manuskriptudkast M2 blev nu sendt til min redaktør Mia Rasmussen, der skulle vurdere sprog, plot, karakterer og det, der hører med til at skabe en god læseoplevelse. Samarbejdet med en redaktør er langt tættere en med test-, alfa- og betalæsere, og her får jeg også helt konkrete forslag til omformuleringer og forbedringer i teksten. Resultatet af om- eller gennemskrivningen af manuskriptet efter redaktøren har været ind over kalder jeg M3.

Nu ville de fleste nok sende manuskriptet til korrekturlæsning, men jeg valgte at tage endnu en runde med testlæsere.

Betalæsere

En runde med reaktør eller testlæsere tager fire til seks uger, hvorefter manuskriptet igen skal skrives igennem. Alså skal man nok regne med, at hvert gennemløb tilføjer knap to måneder til udgivelsesprocessen.

Der var to formål med at tage endnu en runde. Dels ville jeg gerne have endnu en tilbagemelding på manuskriptet, der havde undergået store ændringer fra M0 til M3, og dels ville jeg gerne have flere testlæsere, der kunne anbefale bogen til andre.

I betarunden spurgte jeg 25 personer i mit netværk. 19 tilkendegav at ville deltage og fik tilsendt M3. 11 personer endte med at deltage. Fra alfarunden og fra tidligere bogprojekter har jeg erfaret, at når antallet af aktive deltagere overstiger 5 til 7, så tilføjes der ikke væsentlige nye synspunkter. 11 deltagere var derfor lidt i overkanten. Næste gang vil jeg spørge lidt færre og supplere op hvis påkrævet.

Hvad jeg også erfarede var, at det tilsyneladende er langt nemmere for testlæsere at give omfattende tilbagemelding på bogen, end det er at anbefale den til andre. Jeg kunne godt få de fleste til at formulere en kort anbefaling, men at få dem til at sprede den på de sociale medier viste sig langt vanskeligere. Selvom vi har levet med de sociale medier i snart 20 år, er der fortsat mange, der ikke forstår, hvordan de virker. Den problematik kommer jeg tilbage til i en senere artikel.

Korrektur

Efter tilbagemeldingerne fra betalæserne udarbejdede jeg manuskriptversion M4, som herefter gik til korrekturlæsning.

Der er tre observationer, som jeg på dette sted gerne vil videregive.

  1. En enkelt korrekturgennemgang fanger ikke alle fejl.
  2. Indtaling af lydbogsversionen afslører yderligere fejl og uhensigtsmæssigheder i teksten.
  3. Du kan når som helst rette lydudgaven og den elektroniske udgave, mens den trykte udgave kun kan rettes for den næste produktion.

De fleste vælger at indtale lydbogsversionen efter at den trykte udgave er færdiggjort. Det var også min plan, men næste gang vil jeg gøre det anderledes. Indtalingen af lydbogen vil nemlig, uanset om du selv indtaler den eller lader en anden gøre det, afsløre grammatiske fejl, uhensigtsmæssigheder og forbedringsmuligheder.

Næste gang vil jeg måske allerede indtale lydbogsudgaven inden jeg sender manuskriptet til korrekturlæsning. De fleste korrekturrettelser vil du opdage, når du læser bogen højt, og dem, du ikke opdager, har ingen betydning for lydbogen.

Ved at indtale lydbogsudgaven først, sikrer du dermed en højere kvalitet i den trykte og den elektroniske udgave.

I dag, hvor du ikke behøver at trykke så mange bøger i første runde, er det måske ikke så afgørende, om alle fejl er rettet i den første runde. Men udover et generelt ønske om at ville levere et kvalitetsprodukt, så er det altså også bøgerne fra første oplag (ikke at forveksle med betydningen af ordet “oplag”, fra før vi fik print-on-demand), der sendes ud til anmelderne. Som debutterende forfatter vil man nødigt skulle fældes på helt banale fejl.


Artikler i denne serie

Skriv et svar

Dette site bruger Akismet til at reducere spam.