Manuskriptet

En roman kommer til verden – del 13

Jeg har tidligere påstået, at et bogprojekt er 25% kreativitet og 75% håndværk. En del af de 25% går til markedsføring og resten til udarbejdelse af det første manuskriptudkast.

Jeg medgiver, at der er mange veje til det første manuskriptudkast, og at der næppe kan anvises en metode, der virker bedre end en anden. Til gengæld vil jeg mene, at vejen fra det første udkast til den færdige version er noget mere standardiseret og håndværkspræget. I denne artikel vil jeg beskrive, hvordan jeg selv arbejder, og når frem til det første udkast. Det håndværksprægede vender jeg efterfølgende tilbage til.

Processen

I artikel 6 beskrev jeg den proces, som fungerer for mig.

Den har følgende seks trin.

Research

For den type bøger, jeg skriver, er det mest hensigtsmæssigt at have en meget stram struktur. Handlingen foregår i en faktuel historisk ramme, hvorfor researchfasen dels skal sikre, at den er korrekt, dels hjælpe med til at finde de begivenheder, som den enkelte bogs fortælling skal knyttes til.

Da jeg skrev Balladen i Mekka opdagede jeg ret sent, at der i november 1979 fandt et meget blodigt oprør sted i den store moske. Det var helt oplagt, at den begivenhed skulle flettes ind i bogen, så jeg måtte møblere om på kronologi, karakterer, steder og handling. Det var en tidskrævende proces at få ændret bogens narrative fundament, så næste gang er jeg mere omhyggelig med reseachen.

For første gang benyttede jeg ChatGPT i min research. I mange tilfælde giver det hurtigere og bedre resultater end en traditionel søgning på Bing, Google, DuckDuckGo eller en af de andre søgemaskiner, hvor man skal tjekke hvilke links, der indeholder relevante og troværdige oplysninger. Jeg kan varmt anbefale ChatGPT, men må også hejse et lille rødt flag. Systemet giver indimellem forkerte informationer, og da det ikke angiver, hvilke kilder det bygger på, kan det være svært at afgøre troværdigheden. Når man søger information om forhold, hvor man ingen eller kun ringe indsigt har, bør man dobbelttjekke med andre kilder. Men det gælder vel al research, at man altid bør tjekke flere kilder.

Basismanuskriptet

For udarbejdelsen af manuskriptet til Balladen i Mekka fulgte jeg følgende proces:

Trin 1 til 5 beskrev jeg også i artikel 6, så her vil jeg i stedet går dybden med en detalje ved udarbejdelse af det første udkast, basismanuskriptet, som måske afviger fra den måde de fleste forfattere arbejder på.

Customer Development

Over de sidste 30 år er der udviklet mange metoder til at teste om en forretningsidé kan fungere. Det vil sige om tilstrækkeligt mange potentielle kunder er parate til at betale for det produkt eller den service, som en virksomhed påtænker at udvikle. Det er specielt kritisk for iværksættere, som ikke har en etableret forretning, der kan kompenser for det tab et mislykket projekt måtte medføre. Men også etablerede virksomheder tester deres produkter i markedet inden, de frigiver de store summer, som udvikling og lancering koster.

Customer Development, som er en af disse testmetoder, går i alt sin enkelhed ud på at præsenterer sin idé for den type kunder, man forventer bør have interesse. Det er afgørende, hvem man præsenterer idéen for, hvordan man præsenterer den, hvordan man sikrer en kvalificeret tilbagemelding og hvordan man vurderer responsen.

Det har vist sig at mange potentielle kunder har vanskeligt ved at forholde sig til beskrivelsen af en idé. På samme måde har potentielle læsere også svært ved at forholde sig til mit bogresumé. Det er for abstrakt.

For min debutroman, Balladen i Mekka, valgte jeg derfor udover at præsentere bogresuméet for en række personer også at anmode fem andre om at vurdere de første tre kapitler af det første manuskriptudkast. Vurderingen bestod i besvarelsen af en række spørgsmål, der gjorde det muligt for mig at sammenligne svarene og afgøre hvordan en række forhold ved historien og teksten virkede. Det lyder måske ligetil, men det er det ikke. Før det første skal du vælge personer, som tilhører din målgruppe. For det andet skal de svare omhyggeligt på spørgsmålene. Og for det tredje må de ikke bare være flinke og høflige.

Da Balladen i Mekka er autofiktiv, kunne jeg ikke bruge testlæsere i min nærmest omgangskreds. De kunne ikke abstrahere fra deres egen opfattelse af virkeligheden. Bevidst eller ubevidst forventede de, at fortællingen skulle være autobiografisk. Men autofiktion er ikke autobiografi. Min ambition var ikke at skrive min egen historie, men kun at benytte mine egne oplevelser og erfaringer som skelet.

At finde nogen udenfor, der ville bruge den tid, der krævedes, indebar at jeg måtte spørge over dobbelt så mange, som jeg behøvede. Det er helt normalt, at personer, der tilkendegiver at ville testlæse, alligevel ikke får det gjort. Når det er ulønnet arbejde, kan man ikke gøre andet end gardere sig med flere, end man egentlig behøver.

Du vil også opleve, at nogle af testlæserne ikke bryder sig om den type fortælling, du skriver. Det betyder, at du skal erstatte dem med nogle, der gør, og som vil give den detaljerede tilbagemelding, som du har brug for. Hvis du skal skifte mere end halvdelen ud, er der noget galt med enten din historie eller med din målgruppedefinition. Måske med begge dele.

Den tilbagemelding, jeg fik fra testlæserne, var meget afgørende for, hvordan jeg skrev resten af manuskriptet. Overordnet virkede min historie, men jeg skulle passe på med detaljerne, jeg skulle være mere omhyggeligt med tidsangivelsen i fortællingens flashbacks, som ikke var kronologiske. Sidehistorierne skulle have en tydeligere relevans for hovedplottet, og jeg skulle være mere konsistent med sproget.

I næste artikel vil jeg fortælle mere om redaktionen og korrektur.


Tidligere artikler i denne serie:

Skriv et svar

Dette site bruger Akismet til at reducere spam.